SJP er sjældent nedringet, men kan sagtens finde ud af at spille på sin kvindelighed og sine sexede sider alligevel
Sarah Jessica Parker, som vi altid bedst vil huske for ‘Sex and the City’ blev i sidste uge spottet til et benefit-arrangement for New York City-balletten, iført en sort elegant kjole kombineret med en sexet, sort Marlies Dekkers-BH. BH’en koster 749 kr. og kan købtes i undertøjsbutikker herhjemme.
Sarah Jessica Parker viser sig ofte i kjoler til store events. Hun er sjældent nedringet, men kan sagtens finde ud af at spille på sin kvindelighed og sine sexede sider alligevel, som for eksempel ved at sætte fokus på barmen med en lækker BH.
I galleriet kan du se 10 Sex and the City-outfits, vi aldrig glemmer.
Den sidste date
Dette outfit havde Carrie Bradshaw på i sæson 5. Big flytter fra New York, og i den anledning shoppede Carrie amok. Daten blev pludseligt afbrudt, da Miranda skulle føde, og ligesom Carrie ankommer til hospitalet og Miranda krammer hende, går Mirandas vand, og Carries nye dyre sko bliver ødelagte.
Carrie i Paris
Dette smukke sæt ankommer Carrie i, da hun i slutningen af sæson 6 flytter til Paris med sin russiske kunstner-kæreste.
Sex and the City-stilen
Sådan så Sex and the City-pigerne ud midt i serien.
Carries brudekjole
I 'Sex and the City - The Movie' skal Carrie giftes med Mr. Big, og det skulle være i en fantastisk brudekjole fra Vivienne Westwood.
Pink og nitter
Vi elsker denne kjole, som Carrie har tilsat perlekæde og nittebælte, og som hun har på i 'Sex and the City - The Movie'.
Dyre klæder
Da 'Sex and the City - The Movie' skulle laves, blev der ikke sparet på tøjet. Carries ikoniske hvide kjole var med til at give Halston Heritage et comeback, og vi er vilde med Charlottes gennemførte pink look.
Den allersidste dans...
Carrie og Aleksandr Petrovsky danser på en McDonald's, mens Carrie er iført drømmekjolen fra Oscar de la Renta. "My poetry", som Carrie kalder den.
Chrysler-bygningen og Eiffeltårnet
Carrie kalder Mr. Big 'The Chrysler building', men her er vi helt vilde med hendes taske, som er formet som Eiffeltårnet. Vive la France!
Hyggetøj
Vi elsker Carries hyggetøj fra sæson 2. Især den fede Rolling Stones-tshirt, hun har på, på det øverste billede.
Bye bye, Ladies
Sådan så Sex and the City-holdet ud, da de er samlet for sidste gang i serien: Samantha med kort hår og mange farver, Miranda i et sofistikeret look, Charlotte i Chanel og Carrie i vintagejakke med Carrie-halskæde og en lækker kjole. Suk, vi savner jer!