Det er faktisk lidt Danmarks skyld, at Carey Mulligan er blevet en anerkendt skuespiller ...
Hvis man vil være nationalistisk, kan man godt lidt beskylde Danmarks for at have en finger med i spillet i forhold til yndige Carey Mulligans karrierespring det forgangne år. Nærmere bestemt er det måske mest af alt Lone Scherfigs skyld, da hun gav Mulligan rollen i sin film-succes ‘An Education’, som havde international premiere i 2009. … Eller måske mest af alt Careys egen skyld, da hun spillede rollen som skolepige superbt – så godt, at hun faktisk fik en BAFTA Award for sin præstation.
I år har Mulligan medvirket i ‘Wallstreet – Money never sleeps’, og vi har set meget til hende på de røde løbere, hvor hun er én af dem, der virkelig har taget den 50’er-inspirerede Mad Men.stil til sig. Hun er ikke meget for accessories, men lader oftest sine fine kjoler tale for sig selv tilsat et skødesløst, pjusket, kort hår.