Den nybagte, nyforlovede millionær-far har tilsyneladende revideret sit forhold til penge
Den amerikanske musiker Kanye West mangler formentlig ikke penge på bankkontoen. Han er sammen med Kim Kardashian af Forbes blevet kåret som et af verdens fem allerrigeste par.
Han er da også kendt for at være vild med luksus og friede til Kardashian med en kæmpe diamantring på 15 Karat.
Men nu er det åbenbart blevet lidt for meget for Kanye West, der er forlovet med Kim Kardashian, som også går i dyrt designertøj.
I 2009 samarbejdede Kanye West med det franske modehus Louis Vuitton om en skokollektion. Og det samarbejde kommer nok ikke til at gentage sig, lyder det til. Måske er det hans nye rolle som far til datteren North på fire måneder, som har påvirket ham?
“Hvis jeg fik muligheden for at designe for Louis Vuitton igen, ville jeg ikke gøre det. For priserne er for ekstreme. Og jeg ønsker ikke at sende et budskab til børn om at skulle spare så mange penge op for at være en del af disse idéer. Det er problemet med luksus”, siger han i et interview med en radiostation i Los Angeles, skriver Huffington Post og KK.no.
Se Kim Kardashian i den samme designerkjole som kronprinsesse Mette-Marit
Roser H&M og ZARA
Både Kanye West og Kim Kardashian viser sig ofte i tøj fra meget eksklusive mærker som Gucci, Givenchy, Valentino og Louis Vuitton. Men Kanye West roser nu også kæder som H&M og ZARA.
“Jeg er ikke enig med alt, som H&M og ZARA gør, men det er en god ting, at de bryder med idéen om, at ting, du ønsker dig, koster en million dollar”, siger han.
Rapperen designer stadig selv, men det er ikke budgetvenligt. Et par sko fra en af hans første kollektioner kostede lidt over 30.000 kr.
Se Kim Kardashians meget store forlovelsesring, som hun fik af Kanye West, her




