Filminstruktøren Sofia Coppola skal instruere en filmudgave af eventyret om Den lille havfrue.
Den 42-årige filminstruktør Sofia Coppola skal instruere en udgave af Hans Christian Andersens eventyr Den lille havfrue. Dermed tager hun midlertidigt afsked med de meget voksne temaer i sine tidligere film som The Bling Ring, The Virgin Suicides og Lost In Translation.
Se Sofia Coppolas taskedesign for Louis Vuitton her
Manuskriptforfatter Caroline Thompson, der også har skrevet Edward Saksehånd og Corpse Bride, skal stå bag manuskriptet. Deadline.com oplyser, at Sofia Coppola håber på at kunne komme hurtigt i gang med projektet, og hvis hun beslutter sig fra at holde sig helt til Hans Christian Andersens eventyr, så vil den komme til at ligge langt fra Disney-versionen.
Se Marc Jacobs’ sidste kampagne for Louis Vuitton med Sofia Coppola i spidsen her
I den oprindelige fortælling drikker en ung havfrue en trylledrik, der kan give hende menneskeben, så hun kan bejle til en prins. Drikken gør hende i stand til at danse på smukkeste vis, men volder hende samtidig stor smerte. Uheldigvis for havfruen elsker prinsen at se hende danse, så det gør hun, indtil hendes fødder bløder.
Situationen forværres yderligere, da prinsen ender med at gifte sig med en anden, og havfruen bliver fortalt, at fortryllelsen vil blive ophævet, hvis hun slår prinsen ihjel, mens han sover. Hun elsker ham dog for meget til at gøre ham ondt, og hun ender med at kaste sig selv i havet, og forvandles til en ånd.
Desværre optræder hverken krabben Sebastian eller fisken Tumle i Hans Christian Andersens oprindelige eventyr. Filmversionen af eventyret har været under opsejling i årevis, og den amerikanske instruktør Joe Wright blev på et tidspunkt nævnt i forbindelse med projektet.
Han arbejder nu på en filmudgave af forfatter J.M. Barries Peter Pan. Den britiske manuskriptforfatter Abi Morgan, der har skrevet The Iron Lady og Shame, blev på et tidspunkt også knyttet til filmen.