Den 54-årige skuespiller har fået en kærste, der er bare halvt så gammel som hende selv.
Skuespilleren Sharon Stone har altid været kendt for sit smukke udssende, som ikke er falmet igennem årene.
Hun har tre adoptivsønner fra tidligere forhold og har været forlovet 3-4 gange. (Den ene gang sendte hun ringen til sin eks-forlovede via FedEx. Ouch!)
Martin Mica
I et interview i 2005 fortalte Stone, at det at være en midaldrende kvinde var en ‘eye-opening experience’ for hende, og hun fortalte hvordan, hendes seksualitet blomstrede.
Noget tyder på, at dette er rigtigt, for nu – i en alder af 54 år – ser det ud til, at Sharon Stone har fundet sig en ny kæreste i den argentinske model Martin Mica, som med sine bare 27 år altså er præcist halvt så gammel som skuespillerinden.
I løbet af den forgangne uge har papparazzi-billeder af parret, som kysser og krammer i sandet på Venice Beach gået verden rundt, og i går blev de spottet, mens de spiste en romantisk frokost i West Hollywood.
Basic Instinct-stjernen nyder tydeligvis livet, og så smuk, som den nye kæreste er, kan vi da godt forstå, hvorfor hun smiler ekstra meget for tiden …
Sharon Stone