Set på Instagram: Her er de 10 øjeblikke, der stjal al opmærksomheden under modeugerne
Af Emilie Bech Zerlang - 12/10/2015
Home / Kultur / Celebrity / Set på Instagram: Her er de 10 øjeblikke, der stjal al opmærksomheden under modeugerne
De internationale modeuger er veloverstået, og modehusene præsenterede den ene imponerende SS16-kollektion og show-location efter den anden. Men hvilke shows løb med opmærksomheden på Instagram? Vi har samlet de 10 øjeblikke, der stjal al opmærksomheden...
De seneste uger har vi her på ELLE-redaktionen vist jer en masse fra de internationale modeuger: alt fra chefredaktøren, moderedaktøren og stylingredaktørens favoritlooks og dagbøger fra metrolpoler som New York, Paris, Milano og London på ELLE.dk til masser af billeder på Instagram og små videoer på snapchat!
Nu hvor de internationale modeuger er veloverstået, kan vi konkludere, at modehusene præsenterede den ene imponerende SS16-kollektion og show-location efter den anden.
… Men hvilke shows løb med mest opmærksomhed på Instagram?
Vi har samlet de 10 øjeblikke, der stjal al opmærksomheden ved de netop overståede modeuger! Se dem alle i galleriet og få et gensyn med de mest imponerende shows!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Gucci løber uden tvivl med prisen for årets mest imponerende og velfotograferet tæppe og show-decorationer! Alt matchede bare! Wow, siger vi bare...
Foto: Instagram
Med en farvestrålende Caribien-kollektion og en af verdens smukkeste topmodeller, Gigi Hadid, i front blev Tommy Hilfiger også et modeugernes mest veldokumenterede shows på Instagram!
Foto: Instagram
Alexander Wangs sidste show for Balenciaga var det perfekte mix af det gamle modehus og unge Wang - og til tonerne af poetisk musik remixet med 90'er hiphop og i disse omgivelser blev dette show også et hit på e sociale medier.
Foto: Instagram
Med Olivier Rousteings #BalmainArmy, der inkluderede hele verdens it-girls; Gigi Hadid, Kendall Jenner, Jourdan Dunn og Doutzen Kroes var der ingen tvivl om, at Balmain havde det mest fotograferede model-crew til dette års modeuger.
Foto: Instagram
Burberry præsenterede deres SS16-kollektion i de mest fantastiske rammer ved Kensington Gardens! Smukkere location findes næppe.
Foto: Instagram
Igen igen må man sige, at Chanel og Karl Lagerfeld løber med prisen for det mest originale og Instagram-spammede show! Chanel havde omdannet Grand Palais til en lufthavn - og ja alt klappede bare. Ned til den mindste detalje! Well done, Chanel.
Foto: Instagram
Dior havde de mest imponerende blomster-omgivelser til deres SS16-show. Ja, billedet siger faktisk det hele. Smukt, smukt og atter smuket - og meget Instagram-venligt!
Foto: Instagram
Dolce & Gabbana havde udstyret deres smukke modeller med mobiltelefoner, som de så tog selfies med på catwalken - genialt, sjovt og lige i den digitale tidsånd.
Foto: Instagram
Isabel Marant præsenterede deres show i smukke omgivelser midt i Paris med masser af vand og spejlende sølvkugler - så pænt!
Foto: Instagram
Moschino er altid garant for at levere et sjovt og gennemført show! Og denne sæson var ingen undtagelse. Allerede aftenen inden showstart fik ELLEs moderedaktør og stylingredaktør leveret gule arbejdshatte a la Moschino på hotelværelset! En gimmick, der selvfølgelig skulle på både Instagram og Snapchat!