Kroppe der er ud af denne verden, et show fyldt med glam, glitter og solgyldne lår, vi taler selvfølgelig om Victorias Secret showet, som i går løb af stablen. Kom med backstage!
Efter et hurtigt øjekast på vores Instagram-feed her til morgen, kom lysten til at squatte hele vejen til kontoret. Det var nemlig i går at de gudesmukke engle gik det store Victoria’s Secret show i London.
Der var dømt spraytans, selfies, og gruppebilleder af de næsten uvirkeligt (eller bare urimeligt?) smukke supermodeller backstage til det store show, og vi har naturligvis screendumpet nogle af de bedste skud.
Se også: Så hård er castingen til Victoria’s Secret
I år var det Josephine Skriver, der som den eneste danske model, måtte repræsentere vores lille land på catwalken, og det gjorde hun heldigvis til topkarakter. Bravo frøken Skriver!
I galleriet herunder kan du se backstagebilleder fra showet i går, men vi advarer på forhånd, du vil nok have lyst til at spinge onsdagskagen over …