Smukke Rihanna har endnu engang fået en hår-makeover. Se den nye frisure her
25-årige Rihanna er kendt for at skifte frisure næsten lige så ofte, som vi andre skifter underbukser, og nu har den smukke sangerinde endnu engang ladet sine lange lokker falde.
Hun har i noget tid haft langt, bølget hår og senest i en varm, lys farve. Men nu har Rihanna fået klippet håret helt kort med fine krøller, og har farvet det mørkt igen. På sin Instagram skrev hun forleden, at hun lige skulle vænne sig til den nye frisure, men vi synes nu, at en kort frisure klæder hende.
Her på redaktionen elsker vi i det hele taget Rihanna, som med sit mod og sin eksperimenterende og street’ede stil inspirerer os allesammen til at turde lidt mere. Det er vi ikke alene om at synes. Rihanna er efterhånden blev en af tidens mest indflydelsesrige unge stilikoner, og har designet en kollektion for det britiske highstreetmærke River Island, ligesom hun fulgte i Lady Gagas fodspor og designede en makeup-kollektion for kosmetikfirmaet MAC i maj 2013.
Følger du ikke allerede Rihanna på Instagram, kan det anbefales, for her lægger hun billeder op af sine shoppingfund og hverdagsoutfits. I galleriet nedenfor kan du se Rihannas bedste Insta-fashion (og ja, vi indrømmer da gerne, at vi er liiidt misundelige på hende…)
Sådan ser Rihannas hår ud nu. Hun ser lidt trist ud, men på sin Instagram skriver hun bare, at hun lige skal vænne sig til det nye look.
Foruden ny frisure har Rihanna fået lavet sat lidt bling på bisserne.
Røde såler og rød læbestift, det elsker Rihanna. Og især når læbestiften er en kage, forklædt som læbestift. Vi er meget misundelige...
Den lille sag fra Chanel koster næsten 50.000 kr. Men selvfølgelig har Rihanna en i sin taskesamling. Ifølge Rihannas Instagramprofil var det en gave fra det franske modehus. Nu er vi slet ikke misundelige...
Rihanna giver helt ny mening til udtrykket 'at shoppe amok'. Her ses resultatet af Rihannas shoppingtur hos Stella McCartney.
Rihannas helt store stilikon er sexkillingen over dem alle, Marilyn Monroe. Og her har Rihanna forklædt sig som Marilyn, ved siden af Marilyn.
Rihanna i et hverdagslook, der får de flestes festlook til at virke kedeligt.
...Hun er i hvert fald vild med Chanel! Og igen er vi meget misundelige...
To store stjerner! Rihanna ser faktisk lidt starstruck ud ved siden af modekongen, Karl Lagerfeld.
Rihanna ser hot ud i en helt gennemsigtig sag, som kun de færreste ville kunne slippe afsted med.
Rihanna er en vaskeægte 'bad girl', og dette billede, hashtagget #legalizeit, skabte furore, for her sidder den amerikanske sangerinde og ryger en joint.
Ligesom resten af os har Rihanna en svaghed for fodtøj.
Rihanna i sin egen River Island-kollektion. Vi er vilde med denim fra top til tå!
Det kan man vist kalde en stor cocktailring! Kan vide, om det er en ægte diamant?
Selv Rihannas joggingtøj er fra Chanel. Og nej, vi er ikke spor misundelige...