Blake Lively og Ryan Reynolds er kendt for på humoristisk vis at drille hinanden på de sociale medier. For nylig var det Ryan, som fik ram på sin kone, da hun i forbindelse med sin nye film ’A Simple Favor’ poserede sammen med en nøgen mand...
Man siger, at humor er vigtigt i et forhold, og det er bestemt en ingrediens, der er meget af i Blake Livelys og Ryan Reynolds ægteskab.
Her på redaktionen ELLEsker vi skuespillerparret, og det er især på grund af deres gentagne, små drillerier på de sociale medier, hvor de skiftevis får ram på hinanden.
For nylig var det så Ryan, som var hurtig på tasterne…
Læs også: Blake Lively er tilbage i skoleuniform a la Serena van der Woodsen.
I forbindelse med promoveringen af sin nye film ’A simple Favor’ postede Blake et opsigtsvækkende billede af sig selv på Instagram, hvor hun poserer helt tæt op ad en nøgen mand i bedste girl boss stil. Hun er fuld påklædt – i et jakkesæt naturligvis – og spreder mandens ben ud til siderne, mens hun kigger skarpt ind i kameralinsen. I billedteksten står der kort og kontant: ”It’s my turn”.
Vis dette opslag på InstagramBilledet var ikke længe om at fange Ryan Reynolds opmærksomhed, som i en kæk kommentar svarede: ”He seems nice” – ret morsomt, hvis I spørger os!
Vis dette opslag på InstagramSom sagt så er det ikke første gang, at stjerneparret prikker til hinanden på de sociale medier.
Husker I eksempelvis, da Ryan i anledning af Blakes 30-års fødselsdag postede dette billede, hvor halvdelen af hendes ansigt var skåret væk?
Vis dette opslag på InstagramEller Blakes efterfølgende “hævn” på Ryans fødselsdag blot et par måneder senere, hvor hun lavede en lignende prank, som inkluderede en anden lækker Mr. Ryan.
Vis dette opslag på InstagramDer var også dengang, hvor Ryan postede dette næsten ugenkendelige billede af Blake under indspilningen til filmen “The Rhythm Section” med ordene “#nofilter”.
Vis dette opslag på InstagramLad os heller ikke glemme, da Blake kommenterede på, hvor “stor” Ryan var på siden af denne lastbil.
Vis dette opslag på InstagramSelv de mere alvorlige emner takles af parret med en god portion humor, som dengang Ryan lukkede ned for alle skilsmisserygterne en gang for alle med dette opslag:
We’re never splitting. She’ll always be my mom. No matter how much jazz-cabbage she smokes with her rollerblading friends.
— Ryan Reynolds (@VancityReynolds) 4. april 2018
Vi er næppe de eneste, der synes, det har været morsomt at følge med i Hollywood-parrets drillerier på de sociale medier, og vi kan kun håbe på, at deres deres ”ping pong” fortsætter!
I galleriet har vi samlet 13 øjeblikke af det skønne par – for de er nemlig ikke kun sjove! De er i den grad også søde og stilbevidste at se på.