Celebrity

Se de 15 bedste looks fra SAG Awards 2019

- 28/01/2019

Søndag den 27. januar 2019 stod der atter engang ’award-show’ i kalenderen, da årets SAG Awards løb af stablen. Vanen tro mødte skuespillerinderne op i store skrud, og ELLE har samlet de 15 bedste.

Verdens bedste skuespillere og skuespillerinder har travlt i disse dage. Awards show efter award show skal besøges, og statuetter efter statuetter skal løftes (hvis man altså er så heldig).

Søndag den 27. januar 2019 var det bevet tid til SAG Awards (aka. Screen Actors Guild Awards), som blev afholdt i Shrine Auditorium i Los Angeles. 

Nogle andre, der derfor også har haft travlt, er designerne.

Når tusindvis af kameralinser peger i retningen mod den samme kvinde, skal hun jo gerne være velklædt, og her træder prominente navne som Chanel, Louis Vuitton, Loewe og Dior gerne i arbejdstøjet og kreerer det perfekte look. 

Læs også: Så meget har Lady Gagas stil udviklet sig fra 2010 til i dag.

It-girl du jour, Lady Gaga, mødte endnu engang håbefuld (og velklædt) op, idet hun var nomineret til bedste kvindelige hovedrolle for sin karakter, Ally, i Bradley Coopers, A Star Is Born. Det blev dog Glenn Close, der lige som ved årets Golden Globe Awards, løb med sejren for sin rolle i The Wife.

Bradley Cooper var også nomineret for sin hovedrolle i A Star Is Born – endda i fornemt, dansk selskab med Viggo Mortensen. Her var det dog Rami Malek, der vandt for sin rolle i Bohemian Rhapsody.

Der var dog også helt andre, og også vigtige steder, at vinde: Nemlig på den røde løber, som jo nærmest er blevet en disciplin i sig selv. Her glæder det bare om at stjæle rampelyset.

Det var der i særdeleshed 15 kvinder, der gjorde.

Hvis du vil se nærmere på vores 15 favorit-looks fra SAG Awards 2019, kan du scrolle igennem galleriet, hvor vi har samlet dem til dig: