Nicolas Winding Refn har instrueret den verdensberømte fodboldspiller i en meget letpåklædt reklamefilm for H&M
Når Super Bowl ryger over skærmen søndag nat dansk tid, er der mere end én god grund til at holde sig vågen… den omtalte H&M kampagne med fodboldspilleren (!) David Beckham, hvor han sporter underøjet fra sin nye kollektion for highstreet-giganten, ryger nemlig over skærmen i USA’s bedste sendetid. Filmen er instrueret af danske Nicolas Winding Refn, der også er kendt for at have instrueret Ryen Gosling i Drive og Only God Forgives.
Om at arbejde sammen med den verdenskendte fodboldstjerne udtaler Nicolas:
“Jeg var vild med at arbejde sammen med David. Han er et naturtalent foran kameraet og sprang frygtløst rundt og lavede stunts (David Beckham udfører selv alle stunts i filmen, red.). Kampagnen er både sjov,
intelligent og fascinerende og understreger de mange forskellige sider af Davids personlighed.”
(Behind the scenes-video med H&M, Nicolas Winding Refn og H&M)
Kampagnen er skudt på en tagterrasse hvor David Beckham kravler rundt (kun!) iført undertøj og historien bag denne noget akavede situation, som fodboldspilleren angiveligt er havnet i, skulle efter sigende blive forklaret i kampagnefilmen. Indtil da, må vi nøjes med billederne og backstagefilmen med David og hans veldrejede krop og selv tænke os til resten…
Brug pilene i galleriet for at se billeder