Celebrity

Se billedet: Rihanna og A$AP Rocky viser deres yngste søn frem på drilsk manér

- 20/09/2023

Fremvisningen løfter også sløret for sønnens navn, og der er både rebelske og romantiske referencer at spore.

Overlad det til Rihanna og A$AP Rocky at gøre tingene på sin måde. 

Hvad enten det er afsløring af graviditet nummer to til Super Bowl Halfttime Show eller stribevis af legendariske graviditetslooks, så forstår det notoriske kendispar altid at ramme en nerve, der skaber overskrifter.

Og søn nummer 2’s debut til offentligheden er heller ingen undtagelse. 

På en fotoskydning løfter familien nemlig nu sløret for både navn og ansigt på deres yngste søn, som parret bød velkommen tilbage i august. 

Og navnet? Det lyder Riot Rose Mayers – med efternavn fra A$AP Rockys borgerlige navn Rakim Mayers. 

Bogstavet R følger i fodsporene på storebror Rza’s forbogstav, der er opkaldt efter et medlem af den historiske hiphopgruppen Wu-Tan Clan. 

Og ligeså skal rødderne til lillebror Riot Roses ‘R’ findes i Hiphoppens univers – dog denne gang indenfor egne rækker. Det skriver nyhedsmediet 1 News.

Rygtet lyder nemlig på, at Riot er et nik til en A$AP Rocky sang fra 2023 af samme navn, hvor han rapper om sin ‘baby mama’, og dermed giver nik til sin voksende familie på nu fire. 

Ifølge 1 News skal mellemnavnet Rose midlertidig findes i en lidt mere skæv reference til den hårdkogte rapper.

Ved siden af sin famøse rapkarriere dyrker han nemlig en stor passion for blomster og ynder altid at have friske af dem i sit hjem. Derfor skulle mellemnavnet til yngstesønnen også sende en salut til floraens verden. 

En symbolik, der kun understreger baby Riot Roses übercool ophav med både rebelske og romantiske referencer til det famøse Rihanna/Rocky-imperie. 

Traditionen tro var der dog også drilske takter at spore på den fotoskydning, som parret havde valgt som ramme for deres yngste søns debut. 

På fotoskydningen – der er blevet til i samarbejde med parrets nære ven modefotografen Miles Diggs – var baby Riot Rose svøbt i en pastellyserød dragt og ditto hue med sløjfe. 

Og det er en mundering, der med sine traditionelt feminine konnotationer, har fået fans til at gisne om, hvorvidt Riot Rose i virkeligheden var en pige.

Rygterne er dog ikke blevet bekræftet af parret selv og tyder dermed på, at det blot er endnu en drilsk afledningsmanøvre fra parret, der altid ved præcis, hvor de skal trykke for at pirre til mediernes spekulative rygtebørs.

Vi er vilde med kækheden og glæder os til et forhåbentlig snarligt gensyn med den verdenskendte familie på nu fire. 

Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært. 

Læs ogå

Rihanna er (selvfølgelig) stjernen i Pharrell Williams første Louis Vuitton-kampagne