Celebrity

Se billedet: Paris Hilton er blevet mor

- 25/01/2023

… Og nej, der er ikke tale om en ny Chihuahua.

Om barnets første ord bliver ’That’s Hot!’ er endnu uvist, men en ting er sikkert: Paris Hilton er blevet mor.

Reality-stjernen og hotelarvingen har budt en lille søn velkommen til verden. Det offentliggjorde hun på sin Instagram-profil den 25. januar med et sødt billede.

Forældrerollen deler hun med sin mand Carter Reum, som hun har dannet par med siden 2020, og giftede sig med i november 2021. Sønnen er kommet til verden via rugemor, men nyheden om at parret gik i familieudvidelsestanker er ikke helt ny. I januar sidste år kunne Hilton nemlig fortælle, at de var tilknyttede en fertilitetsklinik.

Paris Hilton har i forbindelse med sønnens fødsels udtalt til People Magazine, at hun altid har drømt om at blive mor og er glad for, at hun har fundet manden, hun kunne udleve den drøm med. Desuden siger hun, at deres hjerter allerede er ved at briste af kærlighed til den lille nye søn.

Parret har endnu ikke oplyst hvad sønnen skal hedde.

Læs ogå

Internettet griner af Kylie Jenners søns nye navn. Det betyder nemlig ikke det, du tror