Det er en helt ny og uventet side, vi ser af realitystjernen og Skims-bossen
Selv om vi efterhånden er vant til, at Kim Kardashian fra tid til anden fornyer sit look for en stund, er det denne gang så ekstremt, at stjernen stort set ikke er til at kende.
I en ny fotoserie for det franske magasin CR Fashion Book, der er startet af den tidligere chefredaktør for fransk Vogue Carine Roitfeld, er Skims-skaberen nemlig som forvandlet på forsiden.
Her poserer hun blandt andet karseklippet og med en cigar i hånden med tilhørende udtværet makeup, som vi aldrig troede, vi ville se på realitystjernen. Det er altså en helt anden Kim Kardashian vi ser her, end den ellers altid polerede stjerne, der sjældent overlader noget tilfældighederne.
Den verdenskendte stjerne er på forsiden i anledning af magasinets 10-års jubilæum, og det er noget af en overraskelse for fans, fordi det er noget tid siden, at offentligheden sidst har set stjernen udfolde sig kreativt.
Kim Kardashian er dog ikke den eneste verdensstjerne, der i anledningen pryder forsiden. Også Jennifer Aniston, Post Malone og Lara Stone har fået deres egne forsider i anledning af jubilæet.
Om vi får Kim Kardashian at se til den netop påbegyndte modeuge i Paris, må tiden vise. Hun var nemlig hverken at se til modeugen i New York eller i Milano.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.