Celebrity

Scarlett Johansson: Jeg er ret åben i mine forhold

- 10/02/2014

Skuespilleren Scarlett Johansson mener, at hun giver meget af sig selv i sine forhold, men kunne aldrig se sig selv begynde på netdating.

Temaet i den 29-årige skuespiller Scarlett Johanssons nye film Her er at forelske sig i en person, som man aldrig har mødt, men som man kun har stiftet bekendtskab med igennem en computer. Det er dog ikke noget, som hun selv har oplevet i det virkelige liv, for det har slet ikke været nødvendigt. Hun har mødt og er blevet forlovet med den franske journalist Romain Dauriac igennem fælles venner og kunne ikke se sig selv bruge netdating.

“Man kan skabe en fuldkommen ny identitet online. Man kan have et forhold til nogen, som kun viser den side af sig selv, som de ønsker, man skal se. Man kan manipulere fuldkommen med det,” siger hun i et interview med magasinet ELLE.

Se Scarlett Johansson forklædt som mand herSkuespilleren har dog venner, som netop har mødt hinanden på den vis, og hun mener, at det også kan være et vidunderligt medium for folk at mødes i, som ellers ikke ville have mødt hinanden. Selv mener hun ikke, at hendes rolle som offentlig person gør det sværere for hende at være helt åben i forhold til sin elskede.

“Det er selvfølgelig svært at sammenligne sig selv med andre, men jeg mener, at jeg er ret åben i mit forhold. Selv om mit liv indimellem kan føles, som om det bliver invaderet, så forsøger jeg ikke at lukke af for mennesker, jeg er tæt på,” siger hun.

Scarlett Johansson og Sean Penn gik fra hinanden i 2011. Læs mere om bruddet her

Scarlett Johansson indrømmer dog, at hun nok altid vil have en vis barriere, som nye mennesker lige skal forbi, men når hun først har givet sin tillid, bliver hun også intim, fordi hun er en meget kærlig og givende person.

Filmen Her med Scarlett Johansson får dansk premiere den 27. februar.