Celebrity

Sarah Jessica Parker designer egen skokollektion

- 10/06/2013

Endelig sker det! Sarah Jessica Parker lancerer sin egen sko-kollektion i samarbejde med - guess who ...

Siden Sarah Jessica Parker blev kendt som stilikonet over dem alle på TV i rollen som Carrie Bradshaw i Sex and the City, er hun blevet parret sammen med mange forskellige brands, designere og personligheder i tankerne om et designsamarbejde.

Vi har både hør (og skrevet)om rygtet om et samarbejde imellem SJP og Victoria Beckham, og inden det gik historien om et samarbejde imellem skuespilleren og Vogues chefredaktrice, Anna Wintour.

Inden af disse historier kunne dog holde vand.
Og nu er det endelig the real deal!
Sarah Jessica Parker er lige nu i gang med at færdiggøre en kollektion af stiletter, tasker og trenchcoats, som hun designer i samarbejde med SATC-favoritten Manolo Blahniks CEO George Malkemus.
Partnerskabet virker oplagt, da mange af de afgørende sko-moments i både TV-serien og filmene om ‘Sex and the City’ involverede en Manolo Blahnik-sko, og TV-serien var skyld i, at fashionistaer på gadeplan fik øjnene op for hans flotte stiletter.

Sarah Jessica Parker udtaler til engelsk Vogue, at hun føler, der har været en forventning til, at hun ville designe sko, fra de mange fans af ‘Sex and the City’, og det gør hun nu. Brandet er opkaldt efter Sarah Jessica Parker selv og hedder ganske enkelt SJP.

Modsat Manolo Blahnik (og karakteren Carrie Bradshaws) sko, vil dem i SJPs kollektioner blive mere prisvenlige. De vil nemlig kun koste imellem 1.100 og ca. 1.700 kr.
SJP vil blive solgt fra begyndelsen af 2014.

Se i mellemtiden nogle af vores favorit-sko-øjeblikke fra ‘Sex and the City’ herunder!