Celebrity

Ruby Rose forlader twitter efter hård kritik af sin nye rolle som Batwoman

- 15/08/2018

Kun få dage efter at Ruby Rose blev castet, som den nye lesbiske udgave af Batwoman, måtte hun se sig nødsaget til at slette sin Twitter-profil...

Ruby Rose har et imponerende og alsidigt CV, hvor der bl.a. står model, DJ, VJ, tv-vært, sanger og ikke mindst skuespiller.

 

Hun er nok allermest kendt for sin rolle i den populære Netflix-serie ”Orange is the New Black”, hvor hun spiller den ombejlede fængselsindsatte, Stella Carin. I sidste uge kunne det australske multitalent så tilføje superhelt til listen, da hun landede rollen som Kate Kane a.k.a. Batwoman i en ny tv-serie. 

 

Castingen markerede en vigtig milepæl indenfor tv-historie i og med, at Batwoman dermed vil blive den første homoseksuelle superhelt på tv. Rose var da også hurtig til at dele sin begejstring for den nye rolle på Instagram i et følelsesladet post: 

 

Castingvalget faldt dog ikke i god jord hos alle, hvilket resulterede i, at hashtagget #RecastBatwoman florerede alle vegne på Twitter kort efter annonceringen.

Det meste af kritikken gik på, at Rose, som identificerer sig selv med en flydende kønsidentitet, ikke er homoseksuel nok til at spille rollen som den lesbiske Batwoman. Andre påpegede desuden, at Rose ikke er jødisk, hvilket er tilfældet for karakteren Kate Kane. Der var også nogle, som simpelhen satte spørgsmålstegn ved hendes skuespilsevner. 

Læs også: Netflix er klar med ny serie, der har Gossip Girl-stjerne i hovedrollen. 

I kølvandet på kritikken valgte Rose at slette sin Twitter-profil, og lukke for Instagram-kommentarer fra brugere, hun ikke følger. Inden hun forlod Twitter på ubestemt tid, nåede hun dog at påtale kritikken i en række opslag:

 

“Where on earth did ‘Ruby is not a lesbian therefore she can’t be batwoman’ come from — has to be the funniest most ridiculous thing I’ve ever read. I came out at 12? And have for the past 5 years had to deal with ‘she’s too gay’ how do y’all flip it like that? I didn’t change. I wish we would all support each other and our journeys”.

 

“When women and when minorities join forces we are unstoppable… when we tear each other down it’s much more hurtful than from any group. But hey/ love a challenge I just wish women and the LGBT community supported each other more, My wish was we were all a little kinder and more supportive of each other…Sending everyone my love and gratitude, it’s been a rollercoaster of a year, this month especially”
 

“I am looking forward to getting more than 4 hours of sleep and to break from Twitter to focus all my energy on my next 2 projects. If you need me, I’ll be on my Bat Phone”. 
 

Rose er ikke den første kendis, som er blevet uddrevet fra Twitter og andre sociale medier på grund af hadefulde kommentarer. Star Wars-skuespillerinden Daisy Ridley og Millie Bobby Brown fra serien ”Stranger Things” er også eksempler på skuespillerinder, der har valgt at trække sig fra sociale medier ved at lukke deres konto efter online chikane og trusler. 

 

Kritik eller ingen kritik, så er der i hvert fald ingen tvivl om, at Ruby Rose er en af Hollywoods upcoming skuespillere, som vi helt sikkert kommer til at se meget mere til i fremtiden. Udover at være kendt fra det hvide lærred, så kendetegnes hun også ved at have en cool og unik stil. Vi har samlet nogle af hendes bedste stil-øjeblikke i galleriet nedenfor.