Celebrity

Robert Pattinson er Diors nye model

- 31/10/2012

Twilight-stjernen tjener kassen på sin nye kampagne-tjans for modehuset Dior.

Twilight-stjernen tjener kassen på sin nye kampagne-tjans for modehuset Dior.
Den 26-årige skuespiller er netop blevet huret som model for Diors herredufte, og han kommer altså i fornemt selskab med blandt andre Jude Law på herresiden og Natalie Portman og Mila Kunis på damesiden.

Robert Pattinson har skrevet under på at lægge ansigt til Dior-dufte de næste tre år, men han bliver også betalt derefter. Ifølge amerikanske medier får Pattinson 12 millioner dollars for ulejligheden.

Der har været mest fokus på kærlighedslivet omkring Pattinson de seneste måneder, da han netop er gået tilbage til kæresten, Kristen Stewart, som ellers var ham utro med den gifte instruktør Rubert Sanders.

Robert Pattinson har flere gange vist sig til store events i Hollywood, hvor han er blevet set smilende og glad, chattende med Hollywoods “A-liste-celebs”, og nu, hvor han har fået den fornemme og lukrative Dior-deal i hus, tyder meget på, at Twilight-stjernen ikke har tænkt sig at trække sig tilbage, efter at den sidste Twilight-film bliver vist i biograferne her til efteråret – men at han er bestemt for helt nye Hollywood-højder.