Chris Brown oplever stadig stor modstand efter overfaldet på (eks)kæresten Rihanna. Læs om den nyeste episode
Det rygtes, at Rihanna og ekskæresten Chris Brown har fundet sammen igen.
Forleden lagde sangerinden et billede af Brown i bar overkrop op på sin twitterprofil, og selvom hun fortsat benægter, at de er kærester, tyder meget på, at der endnu engang er varme følelser mellem dem.
Det passer bestemt ikke alle. Da billeder af en voldsramt Rihanna i februar 2009 florerede på nettet, var verden i chok. Det indtil da søde unge par var USAs darlinger, men pludselig bristede illusionen.
Siden har Rihanna været ude og forsvare Brown, men verden har ikke glemt voldsepisoden.
For kun et par dage siden måtte Chris Brown aflyse tre koncerter på sin verdensturné – eftersigende pågrund af protester fra kvindeaktivister – og nu har sangeren lukket sin Twitter-konto efter et opgør med en vred kvindelig Twitter-bruger.
Det hele startede da Brown skrev, at han så gammel ud, selvom han kun er 23 år. En bruger ved navn Jenny Johnson øjnede straks muligheden for at skrive noget spydigt.
“Jeg ved det! At være en narrøv kan virkelig ælde en person,” skrev hun.
Det udviklede sig hurtigt til noget af en verbal strid. Jenny Johnson fik dog det sidste ord, inden Chris Brown lukkede sin Twitter-konto:
“Okay. Jeg er færdig. Det eneste jeg fik ud af den her (ord)udvekskling er, at Chris Brown har lyst til at skide og prutte på mig.”