Celebrity

Nicole Richie: Jeg har farvet håret lilla for min datter

- 05/05/2014

Designeren Nicole Richies datter Harlow har dikteret, at hun skulle farve håret lilla, og det har hun så gjort.

Der var vist ingen, der havde regnet med, at den 32-årige designer Nicole Richies lilla hårfarve skulle gå hen og blive permanent.

Se lille Nicole Richie og hendes mor Brenda Harvey i galleriet her

Men hun landede for nyligt i lufthavnen i Los Angeles, og den tidligere festpige viste sig fra sin vilde side med en leopardplettet frakke og den iøjnefaldende hårfarve. Nicole Richie har skrevet en artikel til New York Times sidste uge, hvor hun fortæller om sine skønhedsrutiner især i forhold til sit nye hår.

“Min datter bad mig om at gøre det. Farveforandringen og al vedligeholdet er nyt for mig,” skriver Nicole Richie.

Nicole Richie viste sine tatoveringer frem ved sidste års The Council of Fashion Designers of America. Se billederne her

I juli sidste år ønskede hun nemlig at give sit hår en pause, og derfor tog hun alle sine extensions ud for første gang i ti år. I syv måneder havde Nicole Richie i stedet en tilbageredt frisure, som hun kun plejede med balsam.

“Jeg gav mit hår en chance for at ånde, fordi jeg har gjort meget ved det. Jeg farvede det, og jeg glattede det. Så jeg gik fra ingenting til denne farve. Det var et stort hop,” skriver designeren.

Nicole Richie har været gift med musikeren Joel Madden siden 2010. Hun er ud over datteren Harlow også mor til den fire-årige søn Sparrow.

Se Nicole Richies stil i galleriet her.