Det blev en god aften med Golden Globes til ELLEs yndlingsfilm. Se billederne ...
I nat dansk tid blev det 68.Golden Globe Awards afholdt på The Beverly Hilss Hotel i Beverly Hills.
Aftenen var selvfølgelig spækket med celebre gæster, og Danmarks egen Susanne Bier løb af med en pris for ‘Hævnen’ som årets bedste ikke-amerikanske film. Det er kun 3. gang i verdenshistorien, at en dansk film løber med den pris – sidste gang var i 1989, og dengang gik prisen til filmen ‘ Pelle Eroberen’.
ELLEs darling, Natalie Portman, fik som forventet en Golden Globe for sin hovedrolle i filmen ‘Black Swan’. Hun var iklædt en lys, rosebesat kjole fra Viktor & Rolf, som vagte en del opsigt. Ikke alle var lige vilde med kjolen.
Vi har spurgt vores facebook-fans om deres mening, og her blev det også bemærket, at kjolen intet gør for Portmans fine figur (vi vil se topmaven!!), og at den får hende til at se lidt bleg ud.
En enkelt mener, at kjolen klæder hende supergodt, men at den slet ikke ser eksklusiv ud.
Deltag i ELLE.dks debatter på facebook – meld dig ind her.
Aftenens vindere:
Bedste skuespillerinde:
Natalie Portman for sin rolle i ‘Black Swan’.
Bedste skuespiller:
Colin Firth for sin rolle i ‘The King’s Speach’.
Bedste film – komedie eller musical:
‘The Kids are All Right’
Bedste skuespillerinde i en komedie eller musical:
Annette Bening for sin rolle i ‘The Kids are All Right’.
Bedste skuespiller i en komedie eller musical:
Paul Giamatti for sin rolle i ‘Barney’s Version’.
Bedste skuespillerinde i en birolle:
Melissa Leo for sin rolle i ‘The Fighter’.
Bedste skuespiller i en birolle:
Christian Bale for sin rolle i ‘The Fighter’.
Bedste animerede film:
‘Toy Story 3’
Bedste udenlandske film:
‘Hævnen’ (På amerikansk: ‘In A Better World’)
Bedste instruktør:
David Fincher for filmen ‘The Network’.
De douche, hvide, cremede og faktisk også røde farver var aftenens dominerende.
Se nogle af aftenens fineste kjoler i galleriet her.