Og hun ser lige så godt ud i 2024 som i 1996.
Selvom vintage og genbrug i den grad er hot, kender mange nok til følelsen af gerne at ville have noget nyt på, når store anledninger eller fester står for døren. Og vi kunne forstille os, at den følelse ikke just er mindre, når man skal træde ned ad den røde løber under Cannes Film Festival.
Men måske ikke, hvis du spørger Naomi Campbell.
For mens der var masser af gæster under gårsdagens prisuddeling, der ankom i store, nye skrud, havde den engelsk model Naomi Campbell fundet en kjole frem, som gav flere pressefotografer déjà vu.
Campbell ankom nemlig til festlighederne i en sort, pailletdækket, vintage Chanel-kjole, som hun i sin tid bar på runway’en til Chanel Fall/Winter 1996 Haute Couture-show, hvor det var design-ikonet Karl Lagerfelt, der stod bag designet for modehuset.
Naomi Campbell delte også selv gensynet i et post på sin Instagram som en hyldest til Chanel – og ikke mindst Karl Lagerfelt, som hun også nævnte i et hashtag i sin caption til postet.
Vi er virkelig fan af genbruget af kjolen, og det får bestemt ikke Naomi Campbell til at se mindste fab ud.