Celebrity

Naomi Campbell: Designere handler racistisk

- 24/09/2013

Supermodellen Naomi Campbell anklager designere for forskelsbehandling

Den 43-årige supermodel Naomi Campbell anklager nu adskillige unavngivne modedesignere for at overse modeller fra en anden etnisk baggrund, og hun har oplevet, at nogle modelagenter kun ønsker at hyre hvide modeller.

Helena Christensen har planer om at droppe sin modelkarriere. Læs hvorfor på IN.dk

Naomi Campbell frygter samtidig, at problemstillingen er blevet værre, siden hun startede sin karriere i branchen for mere end 25 år siden. Derfor trådte modellen den 13. september frem som medstifter af organisationen Diversity Coalition, der skal tackle racisme i modebranchen.

“Jeg siger, at selve handlingen, hvor man ikke vælger farvede modeller er racistisk. Så…vi kalder dem ikke racister, vi siger, at handlingen er racistisk…Det vi beder om er, at du bliver bedømt på dit talent, på din skønhed – ikke farven på din hud,” siger hun i et interview med den britiske tv-kanal Channel 4 News.

Håb for Londons modeuge
Naomi Campbell hævder samtidig, at kun 15 procent af de modeller, som optrådte på catwalken under modeugen i New York tidligere på måneden var sorte eller af asiatisk oprindelse, men hun er samtidig mere optimistisk omkring fordelingen ved modeugen i London.

“Jeg tror, at London vil gøre det rigtige,” siger hun.

Helena Christensen er både designer og model for Triumph. Se billedet på IN.dk
Ud over sin kamp for etniske modeller, så har Naomi Campbell også engageret sig som talentcoach i tv-talentprogrammet The Face, der skal udvikle nye modeltalenter.