Celebrity

Mød en af skuespillerne fra Twilight

- 01/12/2010

På lørdag arrangerer Nordisk Film en særvisning af "Twilight: Eclipse", hvor én af skuespillerne fra filmen er til stede ...

Nu på søndag, d. 5. december, udgives “The Twilight Saga: Eclipse” på DVD og Blu-ray, inkl. oceaner af ekstramateriale. Udgivelsen markeres lørdag aften med et midnatsevent for de danske Twilight-fans med helt eksklusivt besøg af en ægte Twilight-stjerne.

“Twilight: Eclipse” DVD og Blu-ray udgivelserne indeholder enorme mængder af ekstramateriale – over 3 timers materiale bare på standard udgivelsen. Men som en helt særlig, ekstra gestus til den enorme, danske Twilight-fanskare er der arrangeret en særvisning af “Eclipse” i Palads Biografen i København med eksklusivt besøg af den feterede Twilight-skuespiller, Bronson Pelletier.

Deltag gratis i ELLEs lodtrækning om 5×2 billetter til eventet på lørdag samt 5 ‘Twilight: Eclipse’ på DVD – klik her.

Bronson Pelletier spiller varulven Jared i både “Twilight: New Moon” og “Twilight: Eclipse”, og er selvfølgelig også på rollelisten for den stort anlagte, todelte Twilight-afslutning, “Twilight: Breaking Dawn” (biografpremiere i hhv. 2011 og 2012). Bronson besøgte også Danmark ved biografpremieren på “Twilight: New Moon” i efteråret 2009, og har siden dengang fået et tættere forhold til Danmark gennem forholdet til sin danske kæreste, Sabine, der også vil være til stede ved fan-eventen.

 

Bronson Pelletier

Særvisningen af “Twilight: Eclipse” indledes med en Q&A med Bronson Pelletier og kæresten Sabine, hvor heldige danske fans får mulighed for selv at stille spørgsmålene, og efter visningen holder Blockbuster på Vesterbrogade midnatsåbent for at give de danske fans mulighed for at købe “Eclipse” DVD eller Blu-ray og få dem signeret af Bronson Pelletier selv.

I Blockbusters butik på Vesterbrogade 84 vil Bronson Pelletier skrive autografer på både DVD’er og Blu-ray’s, og man vil kunne få Eclipse-signaturplakater med Bella, Edward og Jakob. For de ekstra heldige er der også mulighed for at få taget et billede sammen med filmstjernen.

Særvisningen finder sted lørdag d. 4. december kl. 21.30 i Palads Biografen i København, og natten til søndag d. 5. december, hvor Blockbuster på Vesterbrogade nr. 84 åbner dørene for de danske Twilight-fans kl 23.59.