Hun er én af de nye IT-girls og så har hun de smukkeste grønne øjne...
Ud over at være sød, smuk og charmerende skal du vide om Lydia Hearst, at hendes oldefar, mediemogulen William Randolph Hearst, opfandt begrebet formiddagsaviser, altså lette nyheder i handy format, og Hearst Corporation er en af USA’s største mediekoncerner, der udgiver en (meget) lang række aviser og magasiner, herunder Cosmopolitan, Harper’s Bazaar og Marie Claire.
Lydia har selv læst kommunikation og teknologi på universitetet, hun har bl.a. været klummeskribent, og så blogger hun på Lydiasdiary.tumblr.com Siden topfotografen Steven Meisel opdagede hende i 2004 og satte hende på forsiden af italiensk Vogue, er det blevet til kampagner for Louis Vuitton, Prada, Moschino, Mac, Nars og Clinique, og Lydia er netop valgt som ansigt (og hårmodel) i kampagnerne for Schwarzkopf til foråret. En birolle i Gossip Girl er det skam også blevet til. Da jeg spørger til hendes egen stil, svarer hun: “Jeg er som regel vild med dem, jeg arbejder for, og så elsker jeg at mikse vintage og nyt. Lige nu elsker jeg Biba, som min veninde Daisy (Lowe, red.) laver kampagnen for. Kollektionen er udsøgt, jeg tror faktisk, jeg har købt hver del af den!
Jeg handler overalt; den trøje, jeg har på i dag, er fra Marks & Spencer, og naturligvis elsker jeg hæle: Jimmy Choo, Louboutin, Camilla Skovgaard. Jeg er ikke en typisk jeans & T-shirtpige, jeg elsker at klæde mig på, og du ser mig meget sjældent i flade sko.”
Pssst…: Lydia Marie Hearst-Shaw er født 19. september 1988. Forældrene er Patricia ‘Patty’ Hearst og Bernard Shaw (dengang moderens bodyguard, i dag sikkerhedschef i familiefi rmaet).
Patty blev taget som gidsel i en bank som 19-årig, men endte med at sympatisere med sine kidnappere (hun påberåbte sig i hvert fald ‘Stockholm-syndromet”, da hun blev fanget) og begik sammen med dem et væbnet røveri.
Hun blev udleveret mod løsesum, dømt for røveriet og afsonede sin straf i knap to år, inden hun blev benådet af præsident Carter. Historien er fortalt både i bøger og i en dokumentarfilm, men også historien om stamfaderen William Randolph Hearst har inspirerettil en dramatisk beretning, nemlig til Orson Welles-storfilmen Citizen Kane om en overmåde rig, men ensom mand.
