Meghan Markle er sat til at nedkomme hvilken som helst dag lige nu, men Meghan og Harry har gjort det klart, at de ikke har tænkt sig at posere med baby Sussex foran pressen lige efter fødslen - dermed bryder det royale par igen med den royale britiske protokol.
Meghan Markle og prins Harry er efterhånden god til at bryde med de royale traditioner, og nu vil endnu en royal tradition blive brudt, idet Meghan Markle ikke kommer til at posere med baby Sussex foran pressen kun få timer efter fødsel.
Det har tidligere været kutume, at den britiske kongefamilie poserer med deres nyfødte børn på trappetrinet foran hospitalet.
Det gjorde både prinsesse Diana og Kate Middleton med alle deres børn.
Læs også: Her er de 10 mest sandsynlige pige- og drengenavne til Meghan og Harrys kommende barn
En kilde tæt på Meghan Markle har også, ifølge Marie Claire, udtalt, at Meghan faktisk ”felt sorry” for hendes royale svigerinde, for at skulle stå klar foran kameraerne så tidligt efter deres fødsler.
Dette betyder selvfølgelig ikke, at baby Sussex ikke vil blive vist frem for medierne. Det kommer bare ikke til at foregå, som det ellers plejer. Baby Sussex vil bive vist frem, bare ikke foran hospitalet, men i stedet foran Windsor Castle, ligeså snart Meghan og Harry har haft tid til at vænne sig til deres nye tilværelse som forældre med deres nærmeste familie omkring sig.
Siden Meghan Markle er tæt på at skulle nedkomme, har hun naturligvis heller ikke været en del af de royale pligtelser de sidste ugers tid. Derfor tillader vi os lige at tage et tilbageblik på Meghans mange smukke graviditetsoutfits i galleriet nedenunder.