Meghan fortæller sandheden i sjælden udtalelse om sønnen
Af Line Frandsen - 01/02/2021
Home / Kultur / Celebrity / Meghan fortæller sandheden i sjælden udtalelse om sønnen
Hertuginde Meghan er kommet med en sjælden udtalelse, efter det forleden kom frem, at hendes to fornavne er blevet fjernet fra sønnen prins Archies fødselsattest.
I weekenden skrev flere medier, at hertuginde Meghan ”i al hemmelighed” har fjernet sine fornavne Rachel Meghan fra sønnens fødselsattest – og at der i attesten nu kun står ”Hendes kongelige højhed hertuginden af Sussex”.
Historien skabte røre flere steder – blandt andet hos britiske medier, der tolkede navneskiftet som endnu en måde, hvorpå Meghan tager afstand til sin svigerinde Kate, hvis navn indgår på alle sine tre børns fødselsattester.
“Det er aldrig sket før, at en royal ændrer en fødselsattest. Og at man fjerner fornavne, er bemærkelsesværdigt. Måske er det endnu et tegn på, at parret er desperate for at skille sig ud fra William og Kate,” siger kongehuseksperten Ingrid Seward til The Sun.
I kølvandet på historien vælger Meghan nu ganske ekstraordinært at tage bladet fra munden.
Det sker til det amerikanske medie Page Six, hvor 39-årige Meghan nu forklarer, at det ikke var hende selv – men derimod kongehuset – der i sin tid lavede ændringen og dermed fjernede navnene.
“Ændringen af dokumentet i 2019 var diktereret af kongehuset, som det også bliver bekræftet i dokumenter fra ledende medarbejdere af kongehuset. Dette var ikke et krav fra Meghan, hertuginden eller prinsen,” udtaler en talsperson fra Meghan til det amerikanske medie.
Foto: MEGA
Meghan, 39, og Harry, 36, valgte ganske overraskende at træde tilbage som fremtrædende medlemmer af kongehuset sidste år.
I samme ombæring slås det fast, at der ikke – som flere medier ellers beskrev eller konkluderede – er dårlig stemning mellem Harry og Meghan og Harrys storebror William og hans hustru Kate.
Harry og Meghan, der blev gift i maj 2018 og forældre året efter til sønnen Archie, trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus i januar sidste år. De bor i dag i Californien.
I galleriet herunder har vi samlet 18 ting, Meghan Markle ikke længere må efter sin indtræden i den britiske kongefamilie. Swipe løs!
Foto: All Over Press.
Gå ud alene. Meghan må ikke gå ud i offentligheden uden sikkerhedsvagter. Det betyder altså, at hun aldrig igen kan løbe ned på gaden og shoppe blomster i fred.
Foto: All Over Press.
Skrive autografer. I frygt for forfalskelse skriver ingen medlemmer i den kongelige familie autografer. Det rygtes, at Meghan skrev "Hi Caitlyn" på billedet herover.
Foto: All Over Press.
Give interviews. Efter Meghan Markle er blevet en del af det britiske kongehus, må hun ikke længere stille op til interviews.
Foto: All Over Press.
Have Instagram eller Twitter. Som royal deler Meghan ikke længere ud af sit liv på de sociale medier, som hun gjorde engang.
Foto: All Over Press.
Tage selfies. Selv om vi er sikker på, Meghan ville være en sand selfie-queen, så må vi altså nøjes med billeder taget af andre, når vi skal kigge på den smukke hertuginde.
Foto: All Over Press.
Posere med drinks. Med mindre der er tale om en royal forlovelse, må Meghan ikke ses med alkoholiske drikke.
Foto: All Over Press.
Stemme. Lige som i det danske kongehus har medlemmer af det britiske monarki ikke stemmeret.
Foto: All Over Press.
Have bare ben. Dagen for offentliggørelsen af forlevelsen mellem Harry og Meghan blev også sidste gang, vi så brunetten med bare ben. Fremover viser hun sig kun med strømpebukser.
Foto: All Over Press.
Bære mørk neglelak. Meghan, og de resterende kvindelige medlemmer af de britiske kongehus, må kun bære naturlige farver på deres negle. Dronning Elizabeth sværger til Essies 'Ballet Slippers'.
Foto: All Over Press.
Gå med kilehæl. Alle kvinderne i det britiske monarki bærer stilethæle og aldrig kilehæle - simpelthen fordi Dronningen ikke bryder sig om dem.
Foto: All Over Press.
Bære store tasker. Meghan må ikke gå ud i offentligheden med en stor skuldertaske. På samme måde som Dronningen og Kate ses hun kun med små tasker eller clutches.
Foto: All Over Press.
Acceptere et håndtryk fra en ikke-royal. Dermed ikke sagt at det ikke må finde sted. Meghan skal bare være den, der tager initiativet, hvis der skal etableres fysisk kontakt med ikke-royale.
Foto: All Over Press.
Sidde hvor hun vil. Når Meghan ses til offentlige arrangementer, er der altid en klokkeklar plan for dagen. Det betyder også, at Meghan ikke bare kan sætte sig, hvor hun har lyst. Der er altid en stol kun til hende.
Foto: All Over Press.
Gå til fashion week. Snøft. Den modeglade hertuginde er altid klædt smart på, men inspirationen til de kommende outfits får hun altså ikke til modeuger. Meghan må kun vise sig ved royale arrangementer.
Foto: All Over Press.
Gå i seng før Dronningen. Denne (sjove) regel er dog kun gældende, hvis Dronningen og Meghan sover under samme tag. Her må Meghan bide gabene i sig og vente til Dronningen er gået til køjs.
Foto: All Over Press.
Gå med jeans. Meghan må gerne gå i bukser, men disse parres altid med en cardigan eller en blazer. Og her er altså ikke tale om jeans.
Foto: All Over Press.
Spise hvidløg. Når Dronningen er til stede, må medlemmer af den kongelige familie ikke spise hvidløg eller retter med for meget løg i. Dronningen kan simpelthen ikke holde lugten ud, så hun har forbudt hele familien at spise de ting i hendes nærvær. Tal om magt!
Foto: All Over Press.
Vise kavalergang. Herunder også knæ. Meghan bærer altid tildækkede outfits, der ikke afslører for meget af hertugindens krop. Outfits som dette er altså long gone.