Medina synger nummeret 'Forever' i den nye video, som er en engelsk version af 'For Altid'.
Sangerinden og stilikonet Medina sagde i et interview med ELLE for et år siden, at hun altid vil skrive og synge på dansk. Men hun er alligevel tiltrukket af det store udland, og nu har hun oversat endnu et af sine hits til engelsk.
Se Medinas nye video for ‘Synd For Dig’. I videoen her er Medina iklædt en smuke (brude-)kjole, som er designet af én af Danmarks bedste kjole-designere, Jesper Høvring , mens hun løber rundt på det store bibliotek i New York, hvor Carrie Bradshaw i filmen ‘Sex and the City – the movie’ skulle have været gift med sin Mr. Big . Vi husker allesammen scenen, hvor det går op for Carrie , at han ikke kommer, og hun må gå fra stedet med knust hjerte og uforrettet sag.
Om det samme sker for Medina i den nye, flotte video, vil vi lade jer selv finde ud af her …
I galleriet ses billeder fra ELLE.dk turné-interview med Medina , da vi sidste år besøgte hende i Berlin, hvor hun optrådte med sit engelsk-sprogede album.
Efter mit interview med Medina tager jeg et par billeder af hende og hendes elskede hund, Eddie, som hun ligger i ske med i tour-bussen hver nat.
Om eftermiddagen tager Medina, jeg og hendes tour-manager, Steffen, ind for at gå i butikker.... Shopping!!
I butikken The Corner købte Medina Lanvin-t-shirts til kæresten Mathias.
Solskin og 17 grader i Berlin! Det perfekte vejr til shopping.
På Friedrichstrasse blev vi stoppet af to af Medinas tyske fans, som skreg, da de fik bekræftet, at hun nu VAR Medina, og de fik begge to taget et billede med den blonde sangfugl.
Chanel!
Til alt held fandt vi vej til Chanel-butikken i KaDeWe på Kurfürstendamm...
Man kan ikke få for meget Chanel... Medinas tour-manager, Steffen, fandt ret hurtigt en stol, imens vi rodede alle bøjlestængerne igennem.
Medina gik fra Chanel-butikken med TO poser.... Man skulle være blevet rockstjerne! 🙂
Videre til solbrillebutikken MYKITA, hvor Medina fandt mange spændende briller, som hun overvejede at købe til danserne i sine shows.
Medina købte disse briller og tog dem på til sit show i Postbahnhof samme aften...
Frokost på den vietnamesiske restaurant Goko i Mitte.
Med ekstra dumplings...
Efter frokosten tog vi tilbage til Postbahnhof, fordi Medina og hendes hold skulle lave lydprøver.
Hunden, Eddie, var meget glad for at gense sin "mor".
Medina havde også en videofotograf i hælene...
Tid til afslapning inden aftensmaden.
Jeg havde en forestilling om, at musikere var nogle rodede eksistenser, som ikke var gode til faste tider, men den blev gjort alvorligt til skamme.
Medina og bandet får på touren aftensmad hver aften kl. 18, og da den var 5 minutter forsinket, kunne det mærkes blandt drengene.
Her ses Medina sammen med kapelmester Oliver McEwan, som også spiller bas og bas synth i bandet.
Taus, lydmanden, som er god til at tegne, hjælper Medina med at designe en mikrofon til den næste tour...
Meget fokuseret Medina tjekker aftenens outfit en sidste gang, inden hun skal på scenen...
Der er allerede dampende hedt i Postbahnhof, hvor de 1000 fans, der har fået billet til den komplet udsolgte koncert, råber Medinas navn for at få hende til at komme på scenen.
Medina og bandet varmer op backstage lige inden, de skal op på scenen...
Og SÅ kom hun frem!!
I røg og damp og under meget høje skrig fra de tilhørende indtager Medina scenen med sangen "Welcome to Medina", og taget på Postbahnhof truer med at lette.
Welcome to Medina!
ELLEs forsidemodel fyrer den af på scenen ...
Postbahnhof var fyldt til randen...
(Foto af Rasmus Stabell)
Efter koncerten bad Medina alle i publikum om at række armene i vejret, så bandet kunne blive fotograferet på scenen i anledningen af deres sidste aften på tour i Tyskland.
Fra venstre: Anders Meinhardt (trommer), Oliver McEwan (bas, bas synth + kapelmester), Medina, Anders Bo (guitar) og Mads Storm (keyboard) .
Medina med sit crew efter koncerten!
Fra venstre: Søs Børresten (stylist), Thomas Børresen (Manager), Medina samt Rasmus Stabell og Jeppe Federspiel fra Providers.
ELLE takker for en helt fantastisk dag i hælene på Medina!
Vi elsker dig nu endnu højere for din cool stil, din lækre musik og din dejlige person.