Home / Kultur / Celebrity / Make-ups og break-ups i Hollywood i 2016
Vi tager temperaturen på Hollywoods kærlighedsliv og giver dig et overblik over, hvilke kendisser, der fandt sammen i 2016 og hvem, der måtte gå hver til sit...
Kærligheden i Hollywood er noget af et puslespil at få til at gå op. Nogle brikker passer sammen som hånd i handske, mens andre må give op og fortsætte jagten på den (næste) eneste ene.
Et af de mest hjerteskærende break-ups i år, må uden tvivl siges at være nyheden om, at vores all-time favoritpar i Hollywood, Brad Pitt og Angelina Jolie, gik fra hinanden i slutningen af september 2016. Og vi er næppe de eneste, der stadig ikke er kommet os helt over, at Hollywoods powercouple nummer 1, Brangelina, er fortid.
Se også: Celeb-babyer, der smeltede vores hjerte i 2016
Et andet forlist parforhold, der kom bag på os alle, var bruddet mellem Sharon og Ozzy Osbourne, Hollywoods ‘grand old couple’, der efter næsten 34 år sammen valgte at gå hver til sit i 2016.
Heldigvis kan vi også se tilbage på masser af positive nyheder på kærlighedsfronten i Hollywood. For hvem glæder sig ikke til at følge Orlando Bloom og Katy Perry fremtid eller Gigi Hadid og Zayn, som både har været sammen og fra hinanden igen i 2016.
Og når vi er ved alle de nye Hollywoodpar, der så dagens lys i 2016, så håber vi selvfølgelig på, at det også kommer til at betyde en masse nye celebrity-babyer.
I galleriet har samlet nogle af alle de kendisser, som i 2016 enten fandt sammen eller gik hver til sit.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet.
Make-up: Adriana Lima & Ryan Seacrest: Hvem der end får selskab af den smukke model, Adriana Lima, er en heldig mand. I 2016 blev det tv-værten Ryan Seacrest, som fik æren af at gå side om side med Victoria's Secret-modellen. Vi kan håbe for Ryan, at de to har fællesøkonomi, eftersom Adriana lige nu er den anden bedst betalte model på markedet.
Make-up: Orlando Bloom & Katy Perry: Et par vi glæder os til at følge nærmere i 2017, er skuespiller Orlando Bloom og popsangerinde Katy Perry. I 2016 er de blevet taget i at flirte gentagne gange og nogle kilder siger endda, at Mr. Bloom allerede er klar til at gå på knæ.
Make-up: Kristen Stewart & St. Vincent: Skuespillerinden Kirsten Stewart har flere break-ups på bagen med kvindelige celebs i 2016 bl.a. med Soko, som ses på billedet. Lige nu flirter hun dog rundt med den talentfulde sangerinde, St. Vincent, der tidligere har datet topmodellen Cara Delevingne.
Make-up: Leonardo DiCaprio & Nina Agdal: Hollywoods storcharmør Leonardo DiCaprio har haft et utal af forhold til yngre kvinder. Denne gang har han bejlet til den danske model Nina Agdal, og her på redaktionen er vi meget begejstrede for, at Leo (endelig!) har kastet sin kærlighed på en dansk kvinde.
Make-up: Rob Kardashian & Blac Chyna: Realitystjernen Rob Kardashian og sangerinden Blac Chyna har haft travlt på kærlighedsfronten. Efter at have datet i 4 måneder var Rob på knæ, og de venter nu en lille ny.
Make-up: Laverne Cox & Jono Freedrix: Her på redaktionen er vi vilde med Laverne Cox, som vi lærte at kende i Netflix-serien ”Orange Is The New Black”, og 2016 blev året, hvor Laverne fandt kærligheden sammen med Jono Freedix.
Make-up: Miley Cyrus & Liam Hemsworth : Skuespiller Liam Hemsworth og sangerinden Miley Cyrus er sammen igen efter flere års on-and-off. Miley er efter sigende endda blevet spottet med diamantringen, hun fik under Liams frieri i 2012, og noget siger os derfor, at der måske er et muligt 2017-bryllup på trapperne? Hvis det er tilfældet, kan vi ikke vente med at se hvilken kjole, den rebelske Miley Cyrus vil troppe op i.
Break-up: Iggy Azalea & Nick Young: Det var sangerinden Iggy Azalea, der i sommeren 2016 gjorde en ende på forholdet til Nick Young, som havde været hende utro.
Break-up: Taylor Swift & Tom Hiddleston: Hollywoods ukronede popprinsesse, Taylor Swift, nåede igennem hele to break-ups i år. Efter bruddet med DJ, Calvin Harris, blev hun set sammen med skuespilleren Tom Hiddleston, som hun dog forlod igen i september. Ifølge kilder var bruddet et resultat af, at Tom ville have et mere "offentligt" forhold, end Taylor ønskede.
Break-up: The Weekend & Bella Hadid: Forholdet mellem den unge musiker og smukke model er et af de seneste, der kan streges fra listen over romancer i 2016. Romancen, der havde stået på i næsten 1,5 år, fik sin ende først i november.
Break-up: Amber Heard & Johnny Depp: Endnu et par, der valgte at blive separeret i 2016, var et af Hollywoods lækreste. Efter et års ægteskab søgte Amber Heard skilsmisse til skuespilleren Johnny Depp.
Break-up: Brooklyn Beckham & Chloë Grace Moretz: Søn af Victoria & David Beckham, Brooklyn Beckham, slog op med den unge skuespiller, Chloë Grace Moretz, som han havde været sammen med siden maj 2016. Vi er dog sikre på, at der er mange andre piger, der finder denne nyhed yderst positiv.
Break-up: Diana Kruger & Joshua Jackson: Et af Hollywoods længerevarende romancer gik i stykker i sommeren 2016. Skuespillerparret, der kunne prale af et forhold på 10 år, besluttede sig nemlig for at blive separeret i juli 2016, men har senere udtalt, at de stadig er gode venner.
Break-up: Lady Gaga & Taylor Kinney : Popsangerinden Lady Gaga og kæresten gennem 5 år, Taylor Kinney, var også et af de par, der gik fra hinanden i 2016.
Break-up: Justin Bieber & Sofia Richie: Et af Hollywoods korteste forhold gik itu midt i september. Popstjernen Justin Bieber og Lionel Richies datter, Sofia, nåede at være sammen i 6 uger, og det er stadig uvist, hvad der gik galt mellem de to stjerner.
Break-up: Khloé Kardashian & James Harden : Khloé Kardashian måtte i februar lægge låg på sit forhold til NBA-stjernen James Harden, som var blevet indledt et halvt år tidligere.
Break-up: Sharon & Ozzy Osbourne: Hollywoods grand old couple, Sharon & Ozzy Osbourne, valgte i 2016 at søge skilsmisse efter næsten 34 år sammen. Et brud, vi håber løser sig. For hvem er Ozzy uden Sharon – og omvendt?
Break-up/make-up: Zayn Malik & Gigi Hadid: Zayn Malik, tidligere One Direction-medlem, og supermodellen Gigi Hadid har haft et turbulent år. I juni 2016 sluttede de to turtelduer deres forhold efter 5 måneder sammen, men efterfølgende har der svirret masser af rygter om, at de har fundet sammen igen. Hvad der er op og ned, er svært at sige, men her på ELLE-redaktionen håber vi på et "rigtigt" comeback til det søde par i 2017.