Lidt øv for Blake Lively ...
Vi ved godt, at det var Blake Lively, der (efter sigende) droppede Leonardo Dicaprio, da de for bare en lille måned siden officielt udmeldte, at de gik fra hinanden efter cirka 5 måneders dating.
Og vi VED også godt, at hun (efter sigende)) hygger sig noget så gevaldigt med kollegaen Ryan Reynolds.
Men derfor må det da stadig være lidt ‘øv’ at se sig erstattet af en model, som ligner Angelina Jolie så meget, at man kan blive helt forvirret.
Efter at have haft nogle vilde uger med to forskellige topmodeller, har filmstjernen Leonardo Dicaprio nu altså kastet sin kærlighed (eller i hvert fald sin opmærksomhed!) på den gudesmukke, rumænske model Madalina Ghenea.
Lige nu slår han sine folder i Sydney, hvor han midlertidligt har lejet et hus, og her fik han altså selskab af modellen og andre venner, som han hyggede sig med en eftermiddag.
Efter at have været kærester med supermodellerne Gisele Bündchen og Bar Rafaeli tog han et smut omkring skuespilleren Blake Lively, men fandt så tilbage til modelkategorien med Kendal Schuler, Alyce Schuler og nu Madalina Ghenea.
Nu har Leo vist efterhånden gjort sig fortjent til titlen “Modelizer” i ordets bedste forstand!
Er det bare os, eller …?
Det er Madalina til venstre og Angelina til højre …