Celebrity

Laura Christensen til Robert-fest i ELLEs forside-look

- 06/02/2012

Laura Christensen så smuk ud i sin Elise Gug-kjole ...

Skuespillerinde Laura Christensen så vanvittigt smuk ud i den hvide Elise Gug-kjole, som var prydet med broderi, blonder og hvide fjer.
ELLE er – ligesom Laura – ganske vild med denne kjole, og det beviste vi ved at bruge den på forsiden af ELLEs februar-udgave, som kan købes i butikker i hele landet netop nu.
Laura havde endda stylet kjolen med en smuk diamant-halskæde og løst, bølget hår – ligesom modellen Josephine ses på forsiden af ELLE.
We love it!

På den røde løber ved aftenens Robert-fest var designeren Malene Birger også rigtigt godt repræsenteret, ligesom at mange af skuespillerinderne havde valgt at pynte sig med flotte læderdetaljer.

Priserne blev uddelt søndag aften i Cirkusbygningen i København.
Skuespiller Nikolaj Lie Kaas løb med prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin rolle i filmen Dirch. Denne film løb, ligesom Lars von Triers storfilm ‘Melancholia‘ med prisen i de fleste kategoerier.

Da priserne var delt ud, var der middag til de mange gæster i Cirkusbygningen, hvorefter dansegulvet åbnede og banede vejen for en nattefest, som fortsatte længe efter, at søndag var blevet til mandag.