Celebrity

Lara Stone for Calvin Klein

- 11/08/2011

Den smukke, hollandske topmodel har smidt tøjet for Calvin Klein ...

Calvin Klein Underwear har netop afsløret de længe ventede billeder af den hollandske supermodel Lara Stone i brandets globale Fall 2011-kampagne.

Kampagnen, som introducerer den nye linje Calvin Klein Naked Glamour, blev skudt i New York af den anerkendte franske modefotograf Patrick Demarchelier (Ham, som Miranda Prestly også flittigt bruger i filmen ‘The Devil Wears Prada’!).
Calvin Klein Naked Glamour, som er designet til at få kvinder til at se endnu mere sexet ud end, når de er nøgne, er det seneste udspil af lingeri og sleepwear fra Calvin Klein Underwear. Linjen består af en sofistikeret kombination af luksuriøse materialer, klassisk pasform og et let glamourøst look.

Lara Stone, som har skudt forsider for næsten samtlige af de store modeblade heriblandt det amerikanske, britiske og franske Vogue, fortsætter med placeringen som den bedste kvindelige model i verden på branchens hjemmeside models.com, og hun er yderligere blevet udråbt til Model of the Year til British Fashion Award 2010.

Se de nye billeder her i galleriet!