Amy Winehouses korte, men meget hurtige liv, ville blive en god film ...
Der er ingen tvivl om, at historien om Amy Winehouses 27 år korte liv ville blive en god film.
Der er både hendes meget hurtige stjerne-karriere, hendes romantiske, men dog meget foruroligende forhold til Blake Fielder-Civil, som vist nok var det, der førte til hendes tunge narkotikamisbrug.
Og nu går der rygter om, at Lady Gaga måske skal spille Amy Winehouse, hvis en sådan film bliver produceret.
Vi kunne sagtens forestille os, at den meget kamæleon-agtige stjerne ville gøre det supergodt som Amy, hvis hun da kan formå att tillære sig Winehouses engelske accent.
Det med accenten har også Amys far, Mitch Winehouse, kommenteret på, og han mener, at hans datter havde en så speciel accent, at Gaga burde gå i gang med at øve sig allerede nu.
Samtidig tilføjer han dog, at han ikke tror, der nogensinde kommer en film om hans datters liv, da de aldrig ville lade nogen bruge hendes musik i sådan en film.
Men lad os nu se …