Celebrity

Lady Gaga sætter sit forside-tøj til salg

- 19/02/2014

Det designertøj som Lady Gaga bærer på sin kommende forside for Harper’s Bazaar sættes nu på auktion.

Den 27-årige sangerinde Lady Gaga er på forsiden af marts-udgaven af modemagasinet Harper’s Bazaar, og meget snart kan hendes fans få fingrene i det tøj, hun har båret i samme anledning ifølge contactmusic.com.

Sangerinden, der lige nu hitter med sangen Applause, er gået i samarbejde med redaktørerne bag magasinet og sit eget designteam Haus of Gaga, så fans nu kan byde på hendes tøj via eBay.com fra 18. februar til 28. februar.

Donatella Versace har foræret Lady Gaga en af sine couture-kreationer. Læs hvorfor her

Blandt de unikke beklædningsgenstande er en heldragt fra Versace dækket med krystaller, et neongrønt hårsmykke af plexiglass fra Phillip Treacy og et andet specialfremstillet hårsmykke fra Carolina Herrera samt kjolen, som Lady Gaga bærer på magasinforsiden.

Lady Gaga havde det som om, hun skulle dø, da hun optrådte til forsiden af Harper’s Bazaar. Læs hvorfor her

Overskuddet fra salget vil gå til Lady Gagas Born This Way Foundation, som hun grundlagde i 2011 for at give unge mennesker evnerne og mulighederne til at gøre en forskel i verden.