Kylie Jenner fanget i uheldig photoshop-fail – se billedet her
Af Amalie Takahashi Christiansen - 18/05/2020
Home / Kultur / Celebrity / Kylie Jenner fanget i uheldig photoshop-fail – se billedet her
Kylie Jenner har 176 millioner Instagram-følgere, og der er intet, der går de dedikerede fans' næser forbi. Heller ikke en 'uskyldig' photoshop-fail...
22-årige Kylie Jenner opdaterer dagligt sine 176 millioner Instagram-følgere på, hvad der foregår i hendes liv, og de mange dedikerede fans følger vågent med.
Intet går deres næse forbi, og hvert et hjørne af makeup-entreprenørens 6.388 billeder er nænsomt blevet finkæmmet. Og derfor slipper Kylie selvfølgelig heller ikke afsted med selv en ‘uskyldig’ photoshop-fail.
Den 14. maj 2020 postede den unge kendis et billede af sit kørekort – og vi kan nok alle sammen blive enige om, at hun ser fantastisk ud! Det er jo som bekendt de færreste, der owner det tarvelige mug shot-lignende foto…
Kylie får altid tusindvis af likes og positive kommentarer på sine billeder, men hun kan næsten ikke poste noget på Instagram uden også at blive beskyldt for at overredigere sine billeder, og denne gang påpeger fansene at billedet er forvrænget.
Tilbage i december 2019 lagde Kylie nemlig for første gang et billede af sit kørekort i en story på sin Instagram, og det er tydeligt, at ansigtsproportionerne ikke længere er helt de samme, hvis man sammenligner med det selvsamme billede, hun lagde op for nyligt.
Billedet er taget i juni 2019, men det er tydeligt, at det har fået en lille tur med tryllestaven i et redigeringsprogram siden da.
For nyligt blev den unge kendis også beskyldt for at redigere et par af sine full-body-pics ved poolen, mens andre hyldede hende for at stå ved sine strækmærker på et bikinibillede uden filter.
Kylie er ikke den eneste, der lever i en evigt-semi-redigeret verden – og i galleriet nedenunder kan du se andre kendtes photoshop-fails.