I dag kan kronprinseparret fejre 10 års bryllupsdag. Vi har fundet billeder frem af den smukke og altid smilende kronprinsesse Mary …
I dag er det ti år siden, at vi så kronprins Frederik græde af glæde, da han ventede på sin forlovede, der var på vej op ad kirkegulvet for at give ham sit ‘ja’.
Hvad end man er royalist eller ej, kan de færreste stå for et vaskeægte eventyr, som det må siges at være når man hører Mary og Frederiks kærlighedshistorie. Ganske almindelig pige møder mand fra et andet land, bliver forelsket, og finder dernæst ud af, at manden er tronarving.
Det er da sødt, om end en anelse angstprovokerende, at skulle møde sine svigerforældre i sådan en situation.
Nu, mere end et årti senere, kan kronprinsesse Mary skrive mor til fire på sit CV, samt protektor for blandt andet: Mødrehjælpen, CIFF og Dansk flygtningehjælp.
Vi har været et smut i arkiverne og fundet en række billeder af den tasmanske skønhed, se dem i galleriet herunder: