Rygterne har gået i Hollywood de seneste dage, men nu udtaler Universal Studios sig.
Imens det meste af verden lå på stranden med næsen i vejret udspillede der sig et sandt drama i Hollywood, da Kristen Stewart blev opdaget med fingrene i kagedåsen.
Nærmere bestemt blev hun afsløret i at have en affære med instruktøren til sin seneste film ‘Snow White and the Huntsman‘, Rupert Sanders.
Det må have gjort den ellers meget pressesky stjerne noget upopulær på hjemmefronten, for hun gjorde noget mere atypisk og udsendte meget hurtigt en offentlig undskyldning overfor hele verden – og i særdeleshed kæresten Robert Pattinson – for det, hun kaldte en midlertidig fejltagelse.
Pattinson siges dog at have forladt Kristen ovenpå affæren.
Og hvad gør det hele endnu værre er, at instruktøren Rupert Sanders, som Kristen havde sin affære med, er gift og har børn.
Det har gjort Twilight-stjernen voldsomt upopulær i USA, og det seneste rygte sagde, at Kristen Stewart på allerede på forhånd skulle være blevet fyret fra en eventuel to’er til successen ‘Snow White and the Huntsman’, hvor hun spiller Snehvide.
Men nu har en direktør fra selskabet bag filmen, Donna Langley, altså taget bladet fra munden og udtalt, at man er meget stolt af det arbejde, der er lagt i den første film. Man er på tiden i færd med at undersøge muligheder for et videre franchis, og et hvert rygte om, at Kristen Stewart skulle være udelukket i denne sammenhæng, er usandt.
Så skulle den sag i hvert fald være på plads!
Hvad der videre kommer til at ske i trekants-dramaet, ved vi endnu ikke …