Celebrity

Kim Kardashians nye kjole er afslørende på en helt ny måde

- 19/10/2020

Når det kommer til Kim Kardashians outfits, så er hun altid lidt 'ekstra'. De inkluderer ofte en masse glitter og er helst så tætsiddende, at hendes kvindelige figur afsløres mest muligt. Kim K's nyeste kjole lever i den grad op til forventningerne - den er all in på glitter, og så afslører den hendes kvindelig figur på en helt ny og overraskende måde.

Onsdag d. 21. oktober er det reality-stjernen Kim Kardashians 40-års fødselsdag (ja, 40 år… what!) – og det skal selvfølgelig fejres i stor stil. Men når man kommer fra verdens mest kendte familie, er det altså ikke kun familie og venner, der fejrer din fødselsdag.

Kim K får selvfølgelig sendt både lykønskninger og ekstraordinære gaver fra nær og fjern. 

I en instastory har hun for nyligt afsløret en fødselsdagsgave fra designeren Alexander Wang, som udover at være specialdesignet og yderst ekstraordinær, også skriger ‘Kim Kardashian’ i sin bogstavligste forstand. 

Læs også: Kim Kardashian indrømmer, at hun bestak kvinde for at lyve for North

Der er nemlig ikke tale om en hvilken som helst gave – men en kjole, som er lavet udelukkende af glitrende rhinsten og som forestiller et realistisk billede af Kim Kardashians egen krop – kun iført en lyserød bikini. Når hun har kjolen på, ligner det altså, at hun i virkeligheden kun har bikini på. 

Alexander Wang har skabt en optisk illusion, der virkelig tager Kim K’s signatur look med masser af glitter og afslørende bodycon-kjoler til et helt nyt niveau.

I kortet skriver designeren “Tillykke med fødselsdagen til den mest ikoniske krop i vores generation. Hvilken bedre måde at fejre den på, end at krystallisere den!”

Læs også: Kim Kardashian har delt throwback-billede, og Kylie vil have det slettet omgående

Taget Kims reaktion i betragtning, er der vist ingen tvivl om at Alex, som hun kalder ham, har ramt plet med gaven.

Hendes story afslører nemlig ikke kun hvilket billede, som kjolen er lavet ud fra – men også hendes store begejstring for de mange glitrende rhinsten på både kjole, scrunchie, sko og taske, og ikke mindst for at se sin egen krop portrætteret på en kjole. 

Det er nok i virkeligheden de færreste, som ville hoppe af glæde over sådan en gave på deres 40-års fødselsdag – men skulle det være nogen, hvem andre skulle det så være end den kurvede kendis Kim Kardashian?

Læs også: Kim Kardashian adresserer endelig rygtet om hendes seks tæer

Vi glæder os til at se, hvilke andre vilde gaver, som Kim K får glæden af på sin 40-års fødselsdag. Kardashian-familien er jo kendt for at gå all in på gaver. 

Mens vi venter, kan du i galleriet herunder se, nogle af de vildeste gaver som Kylie Jenner (indtil videre) har givet sin 2-årige datter Stormi Webster.