Tv-stjernen Kim Kardashian har lagt et billede af sig selv i pikant undertøj ud på Instagram.
Som sædvanligt flokkes de kendte om de sociale medier for at dele deres gamle billeder, vise deres fejlfrie kroppe frem, lave sjov med deres tidligere tøjvalg eller for at mindes tidligere karrierehøjdepunkter.
Den 33-årige tv-stjerne Kim Kardashian er bestemt en af dem, for hun har nu delt et opsigtsvækkende billede, hvor hun er klædt i blondeundertøj, mens hun bærer et glamourøst halstørklæde af skind ifølge eonline.com.
Kim Kardashian lancerer tøjkollektion til børn. Læs mere her
Moren til North West poserer med hovedet ned ad og med en lang perlekæde, der yndefuldt hænger rundt om halsen, mens hendes lange, mørke lokker er stylet i en bølgende, blød frisure.
“#TBT 2012 vintage shoot”, skriver Kim Kardashian i billedteksten.
På et andet billede fra den samme serie viser Kanye Wests forlovede sine misundelsesværdige kurver frem, mens hun ligger hen over et møbel med indbygget spejl og i den samme BH og matchende strømpebånd, mens hun ser op i luften under teksten “dagdrømmer”.
Kim Kardashian er allerede træt af sit nye hår. Læs hvorfor her
Kim Kardashians lillesøster, Khloé Kardashian, har også lagt et sødt billede på Instagram af sine bedårende søskende, Rob Kardashian, Kendall Jenner og Kylie Jenner, der løssluppent poserer sammen.
“#TBT Min kærlighed stopper aldrig til @kendalljenner @kyliejenner @robkardashian #family“, skriver den 29-årige Keeping Up With the Kardashians-stjerne, som tydeligvis er en stolt storesøster.
Kardashian-familien er dog ikke de eneste kendte, der har gjort opmærksomme på sig selv på de sociale medier. Skuespilleren Jessica Biel har også offentliggjort et morsomt billede af sig selv på den røde løber fra gamle dage.
Justin Timberlakes kone fremstår næsten ukendelig på billedet, hvor hun er iklædt et par højtaljede jeans, en blomstret, stropløs top og en pagefrisure.