Celebrity

Kelly Osbourne model for Madonna

- 25/01/2011

Kelly Osbourne tager nu endnu et kæmpeskridt i retning væk fra sin noget rodede fortid ...

Her på ELLE elsker vi (som de fleste tøser) en rigtig god Hollywood ending!
Og derfor var vi mange, der fik fashionista-tårer i vores vandfast-makeup’ede øjenkroge, da Kelly Osbourne for cirka et år siden efter sin medvirken i ‘Dancing with the Stars’ (den engelske version af ‘Vild med Dans’ pludselig begyndte at dukke op på røde løbere i en meget sundere, slankere, smukkere, mere velklædt og tilsyneladende gladere version!
Well done, Kelly!

Nu tager den pludseligt ganske petite stjerne endnu et gigantisk hop i retning af at blive et af fremtidens stilikoner!
Madonnas datter, teenage-designeren Lourdes, annoncerede nemlig i går via sin Twitter-profil, at Kelly Osbourne kommer til at afløse skuespilleren Taylor Momsen som kampagnemodel for hendes tøjmærke Material Girl.

Den purunge designer har lovet mere info i den kommende uge – så stay tuned!

Selvom det ikke længere er nogen nyhed, at Kelly Osbourne er blevet glampire, vil vi alligevel gerne benytte lejligheden til at hylde Kellys makeover som én af de allerbedste i vor tid – måske endda nogensinde! – i galleriet herunder.

Hvis nogen har brug for en reminder om, hvordan kelly Osbourne tog sig ud før, kommer der her et lille billede…

Hvad synes du om Kelly Osbournes gennemgribende makeover?
Giv os din mening på facebook!