Celebrity

John Galliano fratages fransk ærespris

- 28/08/2012

Selvom det er længe siden, vi har hørt noget til ham, græmmer verden sig stadig over Galliano.

For et år siden var verden på den anden ende over den ellers meget dygtige Dior-designer, John Galliano, da han i fuldskab havde overfuset nogle gæster på en fransk café med antisemitiske gloser, eder og forbandelser – og blev fanget på video.

Skuespilleren Natalie Portman, som er jøde, blev meget vred over Gallianos udtalelser, hvilket hun ikke lagde skjul på offentligt. Læs om hendes reaktion her.

Videoen er optaget af nogle unge mennesker af italiensk og fransk oprindelse, som satte sig ved bordet ved siden af John Galliano på caféen. Han sad alene og drak en drink, men blev ved med at kommentere samtalerne ved nabobordet og komme med racistiske og især anti-semitiske kommentarer.
Til sidst tog den ene af de tre mennesker sit kamera frem og optog således John Galliano udtale, at han “elsker Hitler” og at kvinden og hendes forfædre “…skulle være blevet gasset…”.
Meget hurtigt efter optøjerne, som endte for Galliano med, at han blev dømt efter rascisme-paragraffen, lod han sig indtjekke til afvænning. Læs mere om dommen her.

Nu – et år senere – er John Galliano, som tidligere har vundet prisen ‘Britisk Designer of the Year’ fire gange, stadig persona non grata i modebranchen.
Netop nu er han også blevet frataget den prestigefulde Legion d’Honneur-pris, som han modtog i 2009 af den daværende preæident Nicolas Sarkozy.
Men Frankrigs nuværende præsident, Francois Hollande, vedtog i sidste uge, at den pris skulle fratages designeren.

Se nogle af den ekcentriske designers vilde outfits i galleriet her.