Celebrity

Jennifer Anistons vilde tvillinge-rygter

- 02/09/2011

Historierne i kølvandet af Anistons ændrede civilstatus bliver vildere og vildere ...

Historierne i kølvandet af Anistons ændrede civilstatus bliver vildere og vildere …

Først gik rygterne om, at hun var blevet hemmelige kærester med sin (lækre!) kollega Justin Theroux, og da dét rygte så blev bekræftet som en sandhed, startede historierne om, at Jennifer styrede Theroux med hård hånd og ikke tillod ham noget som helst.
Så kom rygterne om det modsatte…

Og nu er rygterne om Jennifer Anistons spåede graviditet ved at nå sit allerhøjeste.
Et amerikansk sladderblad skriver i denne uge på forsiden, at Jennifer Aniston er gravid med tvillinger!
Historien er bygget på observationer af, at Jennifer har været på restaurant med en flok venner i den forløbne uge, hvor resten af selskabet drak vin, og Aniston fik bare FRUGTJUICE!! (Måske hun bare skulle tidligt op dagen efter…?)

En anden kilde mener at have set Aniston forlade en fertilitetsklinik i nærheden af sit hjem – og derfra mener man altså at kunne konkludere, at Jennifer venter tvillinger.
Vi gætter på, at det modige gæt skyldes, at kvinder over 40 har en øget chance for at føde tvillinger – men det kræver jo altså, at de i første omgang er gravide! Og det ved vi endnu ikke, om vi tror, at Aniston er.

Men vi gad da godt se Jens og Justins gener forenet i en bette!


Jennifer Aniston