Jennifer Aniston: Her er de 6 hemmeligheder, som snyder hendes ydre 20 år yngre
Af Kirstine Juhl - 06/04/2018
Home / Kultur / Celebrity / Jennifer Aniston: Her er de 6 hemmeligheder, som snyder hendes ydre 20 år yngre
Vi misunder hende alle for sit skuespiltalent, hendes søde væsen og sidst, men bestemt ikke mindst, hendes krop. For Rachel Green aka. Jennifer Aniston har altså en krop som en 29-årig, selvom hun er 49 år! Hvordan gør hun? Vi kigger nærmere på skuespillerindens 6 hemmeligheder her.
Jennifer Aniston formår altid at fremstå – ja nærmest det tætteste på – fejlfri, vi kender til. For skuespillerinden, som vi nok bedst kender fra sin rolle som Rachel Green i serien ‘Friends’, nærmer sig de 50 år med hastige skridt. Og selvom hun altså har en del år på bagen, så viser hun ingen tydelige tegn på det.
Hvad er hendes hemmelighed? Vi har hverken hørt snerten af botox-rygter eller andet, der kunne tyde på, at Jennifer Aniston har fået hjælp andre steder fra end det naturlige.
Tiden synes derfor at stå stille på skuespillerindens veldrejede krop – men Delish, som har taget et tættere kig på Jennifers rutiner og madvaner, beviser altså at man ikke kommer sovende til en krop, der viser sig over 20 år yngre end CPR-nummeret dikterer.
Skuespillerinden har nemlig særligt 6 hemmeligheder, når det kommer til træningsrutiner og madvaner, som snyder hendes krop meget yngre. Swipe dig gennem galleriet nedenfor, som afslører hvordan Jen formår at ligne en på 29, selvom hun er 49 år.
… for hvem vil ikke gerne snyde sig til et (bare lidt) yngre ydre?
Foto: All Over Press
1. Hendes ’cheat meals’ har altid et sundt twist
Jennifer har tidligere indrømmet, at hendes største last er pasta. Hendes ’guilty pleasure’ sørger hun dog altid for at gøre sund(ere), ved eksempelvis at skifte lasagnepladerne ud med zucchini. Osten skærer hun dog aldrig ned på!
Foto: @jenniferanistononline
2. Hendes morgenmad holder maven glad længe
Når det kommer til dagens første måltid, sørger Jen altid for at fylde maven med en af de tre følgende kombinationer: Den ene mulighed er en smoothie som bugner af bananer, bær, proteinpulver, mandelmælk og kakaopulver. Den anden morgen-mulighed er æg med avocado toast ved siden af. Sidste mulighed for skuespillerinden er at starte morgenen med havregrød, med æggehvider pisket ind i grøden til sidst for et ekstra sundt proteinboost – et tip vi skriver os bag øret med det samme!
Foto: @jenniferanistononline
3. Hun blander hendes workout-rutiner
Aniston-fans ved, at hun er en vaskeægte yogi. Og selvom denne træningsform er den hellige gral for den 49-årige skuespillerinde, så har hun afsløret at hendes trænings-hemmelighed er, at blande rutinerne godt og grundigt. Jennifer prøver altså, udover yoga, derfor kræfter med blandt andet barre-træning, hjemmetræning og spinning.
Foto: @jenniferanistononline
4. Jennifer står ved det, hun prædiker
Mens vi ser mange Hollywood-celebs promovere produkter for pengenes skyld, så vælger Jennifer kun at bruge sit navn til at promovere de produkter, hun virkelig tror på. Produkter som blandt andet Smartwater og Living Proof-hår produkterne, som hun sværger til, for at få sit hår til at se fantastisk glansfuldt og sundt ud.
Foto: @jenniferanistononline
5. Hendes måltider er alt andet end kedelige
Jennifer har før kaldt hendes frokoster for ’basic’, men det er hendes måltider altså så absolut ikke. Selvom de frokoster hun vælger er salat og en form for protein, så gør hun altid måltidet sjovt og spændende ved at tilføje eksempelvis bulgur, feta og garbanzo bønner (hvis du ikke allerede har prøvet denne bønne, så prøv!)
Foto: @jenniferanistononline
6. Køleskabet består altid af supersunde muligheder
… som allerede er pakket og klar til at blive snacket. Den smukke Jen har altid grøntsagsstave klar i Tupperware beholdere og har desuden altid hårdkogte æg og kylling, til når lækkersulten sætter ind. Desuden sørger hun altid for at have hendes absolut største snack-hemmelighed lige ved hånden altid: Frosne vindruer. Det søde (og sunde) alternativ hjælper skuespillerinden fra at gå ombord i chokolade og andre søde sager. Smart!