Celebrity

Jasmine Tookes er blevet gift til et eventyrligt bryllup

- 09/09/2021

Topmodellen Jasmine Tookes er blevet gift, og der blev ikke sparet på noget, da hun sagde ja til sin store kærlighed.

Topmodel og tidligere Victoria Secret-engel, Jasmine Tookes, er endelig blevet gift med sit livs kærlighed, Juan David Borrero, international marketingdirektør hos Snapchat. 

Parrets kærlighedshistorie går ifølge Vogue helt tilbage til 2016, hvor parret mødte hinanden i forbindelse med en kampagne for Snapchat, hvor Jasmine Tookes og hendes veninder skulle være med til promovere en ny feature. 

Læs også: Se de smukkeste kjoler fra Venice Film Festivals røde løber

Fem år senere, nærmere betegnet den 4. september 2021, forevigede parrets så deres kærlighed i Ecuador, som er Juans hjemland og Jasmine Tookes var iført en Zuhair Murad-brudekjole, som kun drømme er gjort af.

Brudekjolen var som taget ud af et eventyr med alt fra håndbroderede blonder til et slæb, der næsten kun er set magen til hos de royale og var fremstillet af italiensk tyl og ‘duchess silk’, der er kendt for dets perlemor-lignende overflade.

Den smukke brud var desuden iført smykker fra Ritani og specialfremstillede, hvide satinhæle designet af Sarah Flint. 

Læs også: Så mange kjoler skal Paris Hilton bruge til sit bryllup 

Jasmine Tookes har allerede delt flere smukke billeder fra den store dag på sin Instagram-profil, og foruden et smugkig på den bedårende brudekjole, får man også et kig ind i den smukke kirke, Iglesia y Convento de San Francisco, i hovedstaden Quito, som parret blev gift i. 

Jasmine Tookes’ bedste veninde, den danske topmodel Josephine Skriver, deltog selvfølgelig i den festlige begivenhed, og på sin Instagram-profil lykønsker hun det nygifte par med billeder og den sødeste hilsen:

Hvis du heller ikke kan få nok af eventylige bryllupper, kan du se med i galleriet, hvor vi har samlet 14 andre mindeværdige bryllupper. 

Læs også: Så sødt var det, da Kylie Jenner offentliggjorde sin graviditet