Mad Men-stjernen er blevet mor for første gang ...
Mad Men-stjernen, som blev kendt som den kolde kvinde i successerien om 60’ernes hverdagsliv i nogle kredse, er netop blevet mor til sit første barn.
Hvem faderen er, er fortsat en velbevaret hemmelighed. Rygterne siger, at det er en gift mand. Nogle er endda så specifikke at sige, at det er Claudia Schiffers mand …
Et er sikkert – den lille nyfødte er en dreng, og han får navnet Xander Dane Jones.
Det giver jo unægteligt nogle danske referencer (om man vil) …
Drengens mellemnavn betyder ‘dansker’, og han kommer til at dele fornavn med en vis dansk ‘Os to og mine lagner’-sanger, som er søn af danske Anne Linnet.
January Jones smider tøjet for Versace …
Ifølge January Jones’ talsmand har mor og barn det godt, og den 33-årige Hollywood-stjerne glæder sig meget til at starte sit nye liv som enlig mor til lille Xander.
Tillykke til January – og til Xander med fødselsdagen!
Vi har været ret pjattede med January Jones’ graviditets-look, som har været meget casual og chickt på én gang.
Desuden ser det ud til, at hun, i modsætning til andre celebs, ikke har købt dyrt designertøj, som hun alligevel ikke ville kunne passe efter fødslen, men har holdt stilen med high street!
Lad dig inspirere i galleriet her, hvor vi har fremhævet ELLEs favritdetaljer.
De gør også an, selvom man ikke er gravid …