Celebrity

Hvem er hvem?

- 02/10/2012

Det var ret svært at se forskel på Donnatella Versace og Lady Gaga i går i Italien.

Det var ret svært at se forskel på Donnatella Versace og Lady Gaga i går i Milano, Italien, da de sammen trådte frem på balkonen på Palazzo Versace.

Lady Gaga havde imiteret Donnatellas ikoniske, platinblonde frisure, makeuppen og selv tøjet.

I sidste uge var Lady Gaga et andet sted i Europa, nemlig Paris.
Sangerinden sætter på ingen måde sit lys under en skæppe, når det gælder promoveringen af sin nyeste parfume ‘Fame‘. Derfor indtog hun forrige søndag den franske hovedstad som en sand dronning under et event i Sephora-butikken i Paris.

Som en sand en modeheltinde optrådte Lady Gaga ved lejligheden i tre forskellige outfits, der talte en sort, højhalset, kropsnær kjole, en anden kjole med langt slæb tilsat en fjerlet pelsfrakke og sorte stiletter og sidst, men ikke mindst en langærmet sort overdel kombineret med et pelset miniskirt i sort og hvidt.

Og det ser sandelig ud til, at den 26-årige sangerindes anstrengelser er ved at lønne sig. Forrige lørdag offentliggjorde hun de nyeste salgstal for ‘Fame‘ på Twitter.

Reaktionen på ‘Fame’ har været overvældende. Seks millioner flasker på en uge gør den til den anden mest sælgende duft siden Coco Chanel“, skrev hun.

Klandret for sin vægt
Lady Gaga
har været i modvind på det seneste, efter hun har taget omkring 11 kilo på under sin seneste turné med en sand mediestorm til følge. Det er dog ikke noget, som stjernen tager så tungt, ifølge en af sine mange Twitter-opdateringer.

“Og tak til mine fans, som elsker mig uanset hvad, og som kender betydningen af skønhed og medfølelse. Jeg elsker jer virkelig”, skrev hun og postede samtidig et citat med et billede af Marilyn Monoroe, der lyder:
“Til alle de piger, som synes, at de er grimme, fordi de ikke er en size 0, så er det jer, der er de smukke. Det er samfundet, som er grimt”.