Celebrity

Her er sommerens ultimative Instagram-accessory

- 14/03/2018

De sidste år har Hollywood-celebs på badedyr i almindelig størrelse oversvømmet de sociale medier, men i sommeren 2018 skal du have fat i denne nye oppustelige trend for at dominere poolen, stranden og Instagram. Se sommerens ultimative Instagram-accessory her.

I 2016 svømmede Vanessa Hudgens rundt på sin oppustelige svane i sommervarmen på Instagram, og hun var absolut ikke den eneste celeb, der sørgede for at oversvømme vores feeds med farverige badedyr. Både Rihanna og Taylor Swift, der så berømt offentliggjorde sit forhold med Calvin Harris med et Instagram billede af de to siddende på en oppustelig badedyrs-svane i en pool, tog trenden med kulørte pool-dyr til sig.

Og i år vender de kulørte, farverige badedyr tilbage. Forskellen på de sidste års trend og den helt store trend i sommeren 2018? I år kan du invitere dine venner med en tur ud i vandet – for sommerens ultimative Instagram-accessory er badedyr, hvor op til seks personer kan være i på samme tid.

Bid mærke i, at vi ikke skriver ‘sidde på’ – men derimod ‘at være i’. For med denne trend, der overtager Instagram til sommer, sørger du altså for at tage dit pool-game til helt nye højder. Og hvis du vælger at bringe dit gigantiske, oppustelige dyr med til stranden, ja så garanterer vi, at der bliver vendt et hoved eller to jeres vej. For hvem vil ikke gerne have muligheden for at kunne puste sit helt eget private pool-party op?

Artiklen fortsætter under billedet 

Foto: Sam's Club

Sommerens helt store trend, som vi har spottet på webshoppen Sam’s Club, kommer i tre udgaver indtil videre: En pink flamingo, en hvid enhjørning med farverige detaljer og en påfugl i farverne blå og turkis. Uanset hvilken version du vælger, har hver altså plads til dig og dine fem bedste pool-party venner samt kopholdere, så du nemt kan sørge for at slukke din tørst i vand (læs: iskolde Gin & Tonics) når du er ude på vandet i den stegende varme.

Og ja, vi ved godt der stadig er lang vej til sommer, og derfor lang tid til vi alle kan finde badevingerne og isterningerne til vores drinks på stranden frem – men det er nu, du skal have fat i sommerens ultimative Instagram-accessory. Vi forudsiger nemlig, de bliver udsolgt hurtigere end du kan nå at sige: ”En iskold G&T mere, tak!”

Læs også: Den næste it-cocktail er landet: G&T med et twist af rosé 

Skynd dig derfor ind på Sam’s Clubs webshop og få fingrene i dit eget Party Bird Island, som varehuset kalder det enorme badedyr; så er du allerede forberedt til sommerens helt store pool-party! #goals