Sangerinden ville i form, inden hun skulle pryde forsiden af amerikansk Vogue, og hendes kur var ikke let at overholde
Katy Perry er lige nu aktuel som model på forsiden af amerikansk Vogues juli-nummer. Her stråler hun, som en anden forførende snehvide, med porcelænshud og i en drømmekjole fra Valentino.
Og fotoskydningen med Vogue har været en stor ting for Perry. Hun så det som en kæmpe ære og tog derfor jobbet som forsidemodel meget alvorligt.
Men sangerinden og stilikonet ville have ungdommelig glød, og derfor kastede hun sig ud i et hårdt sundhedsprojekt. Det afslørede hun forleden, da hun besøgte tv-programmet, Jay Leno. Her fortæller hun, at hun måtte forberede sin krop og hud på den vigtige fotoskydning, så hun gik på sundhedskur allerede tre måneder inden.
“Jeg gik i gang med en slags udrensning … Jeg spiste en masse vitaminpiller og kosttilskud, jeg skiftede min kaffe ud med grøn the, og jeg drak ikke alkohol i tre måneder. Så jeg var virkelig fokuseret og klar. Jeg ville bare stråle til den fotoskydning,” siger hun til Jay Leno.
Skulle man være i tvivl, om Katy Perry taler sandt, når hun fortæller om sin detox, har hun heldigvis bevismateriale klar. På billedet nedenfor kan du se de vitaminer og kosttilskud, Katy Perry indtog, mens hun var på kur.
Mens mange andre af tidens store stjerner tyer til plastikkirurgi og botox, når de skal have et hurtigt skønhedsfix, er det dejligt at se, at der stadig er nogen, der ved, at skønhed i den grad kommer indefra, og at man ikke kan snyde sig til et sundt og ungdommeligt ydre, men at det kræver hårdt arbejde. Godt gået, Katy!
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91121-slank-jennifer.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91122-slank-nicole.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91123-slank-miley.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91124-slank-renee.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91125-slank-cynthia.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91126-slank-geri.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91131-slank-kate.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91127-slank-britney.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91129-slank-kelly.jpg)
![](https://elle.dk/wp-content/uploads/2021/10/original-91128-slank-christina.jpg)