Momager, Kris Jenner, har fået travlt, for en af hendes seks børn har fået en ny kæreste, og den slags går sjældent stille for sig i Kardashian-klanen. Her er alt, vi ved, om familiens nye medlem...
Amors pil har ramt plet og således er der et nyt par i Kardashian-familien, der udover momager Kris Jenner, tæller hendes seks børn: Kourtney, Kim, Khloé, Rob, Kendall og Kylie.
Fem af Kardashian/Jenner-børnene har selv stiftet familie, og meget tyder da også på, at der er en mini-Kardashian, der kan se frem til en ny step mom.
Kardashian/Jenner-familiens eneste søn, Robert Kardashian, har nemlig kastet sin kærlighed på en ny ungmø ved navn Alexis Skyy.
Rob har tidligere datet sangerinden, Adrienne Bailon og senest modellen, Blac Chyna, med hvem han har datteren, Dream Reneé Kardashian, med. Nu har den 31-årige Rob Kardashian så kastet sin kærlighed på den et år yngre Alexis Skyy, som bærer det borgerlige navn, Anastasia Mcfarland.
Men hvem er denne ungmø, som netop har fået adgang til en af verdens mest berømte familier?
Her er 5 ting, vi ved om Alexis Skyy:
1. Alexis Skyy voksede op i Amityville, New York. Hun har dominikansk og jamaicansk blod i årene, og hun mødte først sin biologiske far, da hun var 18 år gammel. Rob mistede sin far, da han var 16 år gammel, så måske de to love birds kan finde fællesskab i savnet til deres fædre?
2. Rob er ikke den første kendis, Alexis har datet. Fra 2014 til 2016 datede Alexis nemlig rapperen, Fetty Wap. Deres forhold endte dog, da det kom frem, at Fetty Wap havde været Alexis utro. Skyy havde tidligere fået lavet en tatovering for at ære Fetty Wap, men den er nu dækket til med en fjer.
3. Alexis Skyy har, ligesom sin nye kæreste, en datter. I januar 2018 fødte hun datteren, Alaiya Grace. Alaiya, som Fetty Wap er far til, kom til verden tre måneder for tidligt, og derfor lider hun af vand i hjernen.
4. Alexis og Rob er begge reality-tv-stjerner. I 2017 blev Alexis en del af tv-serien, Love & Hip Hop: Hollywood, der følger en række kendisser i Hollywood, som er relateret til hip hop-branchen. Gad vide om vi får hende at se i næste sæson af Keeping Up With The Kardashians?
5. Alexis elsker Rob og er ikke kun sammen med ham, fordi han er kendt. Sådan skrev Skyy selv på Instagram, da Robs ekskæreste, Blac Chynas nye kæreste, Kid Buu, skrev: ”Er du virkelig sammen med Rob på grund af kærlighed eller kun for berømmelsen?”.
Rob og Blac Chyna var i den grad kendt for et stormfuldt forhold, og de fik begge afløb for deres fustrationer ved at dele ud af de juicy details på de sociale medier. Vi håber, at Robs nye forhold bliver mere tilforladeligt.
Rob og hans baby mama er dog ikke de eneste med et stormfuldt forhold i Hollywood. I galleriet herunder har vi samlet hele 13 kendispar, der har været on/off… og on/off igen.
Scroll løs:
Foto: AOP
Brooklyn Beckham og Chloe Moretz
Det yngste par på vores liste, blev set sammen for første gang i 2014, men gik ikke offentligt med deres kærlighed indtil et par år efter i 2016. Samme år gik rygtet, at parret havde gået hvert til sit, men i marts 2017 fandt de to turtelduer (heldigvis) sammen igen. I dag er parret dog gået fra hinanden for good, hvilket Brooklyn offentliggjorde ved at kysse med modellen, Lexi Wood, i offentligheden.
Foto: AOP
Ryan Gosling og Rachel McAdams
Parret, som mødte hinanden under indspilningerne af ’The Notebook’ tilbage i 2004, datede fra 2005 og indtil sommeren 2007. I 2008 havde de en kort romance, indtil de endelig gik hver til sit for good.
Foto: AOP
Scott Disick og Kourtney Kardashian
Kourtney og Scott begyndte at date i 2006, og havde et stormfuldt on/off forhold helt indtil 2015. Parret har i reality-serien ’Keeping up with the Kardashian’ udtalt sig positivt om muligheden for at finde sammen igen – og parret, som til tider virker som hund og kat, har tre børn sammen. I dag er Scott dog kærester med Sofia Richie.
Foto: AOP
John Mayer og Katy Perry
Parret, som først blev spottet sammen tilbage i 2012, blev notorisk kendt for at slå op og finde sammen i en lang periode indtil 2015, hvor de gik fra hinanden for sidste gang (ja, indtil videre!)
Foto: AOP
Kate Middleton og Prins William
Det nok mest overraskende par på listen er Prinsesse Kate og Prins William. Vi så for første gang det royale par sammen tilbage i 2004, og i 2007 slog de kortvarigt op med hinanden. Dog varede deres break-up heldigvis kun tre måneder, og de har været sammen lige siden.
Foto: AOP
Miley Cyrus og Liam Hemsworth
Miley og Liam mødtes på mest sukkersøde vis under indspilningerne til den romantiske film The Last Song i 2009. De slog op for første gang i august 2010, og brugte resten af 2010 på at være on/off. De blev forlovet i juni 2012, og sløjfede alle planer om et bryllup i september 2013, hvor de efterfølgende gik hvert til sit. Men de kunne ikke undvære hinanden længe: For i 2016 fandt de sammen igen. I julen 2018 blev de gift.
Foto: AOP
Kylie Jenner og Tyga
Den første gang vi så disse to Hollywood-kendisser sammen, var i 2015, hvor Kylie fejrede sin 18-års fødselsdag i Mexico med rapperen Tyga. De brugte hele det efterfølgende år på at være on/off, og i april 2017 blev det for meget for dem begge: Her gik de fra hinanden for good.
Foto: AOP
Rose Leslie og Kit HaringtonGame of Thrones-parret datede i 2012, men slog op samme år. To år senere slog det gnister igen og i september i 2017 blev de forlovede - #JonSnowlove!
Foto: AOP
Emma Stone og Andrew Garfield
Emma og Andrew er endnu et par, som fandt hinanden under indspilningerne af en film, de begge to spillede med i. De faldt pladask for hinanden i 2011 under indspilningerne af The Amazing Spiderman, og holdt forholdet kørende indtil 2015, hvor de gik fra hinanden. Dog har kilder lige siden blusset op under rygtet om, at de to er åbne over for, at give hinanden en chance igen - og der var da også tydelige gnister i luften mellem de to, da de løb ind i hinanden under en prisuddeling for nylig - fingers crossed!
Foto: AOP
Gigi Hadid og Zayn Malik
Det måske mest overraskende par på listen er dette power-couple. De fandt hinanden i 2015, men gik fra hinanden året efter. Deres distance til hinanden holdt dog ikke længe og senere samme måned, så man parret sammen på gaderne i New York, hvilket måtte betyde, at de to var sammen igen. I starten af januar 2019 slog de op igen, men Gigi blev allerede spottet ude foran Zayns New York-lejlighed senere på måneden, så hvem ved?
Foto: AOP
Ben Affleck og Jennifer Garner
Endnu et film-par! De mødtes i 2002 under optagelserne på Daredevil, men begyndte ikke at date officielt før 2004. De blev gift i 2005, og ægteskabet holdt i 10 år, men sluttede så brat på grund af rygter om, at Ben Affleck ikke kunne holde fingrene fra parrets babysitter. I 2016 blev de spottet på gaden, da de forlod par-terapi sammen, og rygter begyndte at gisne: Betød det mon, at de forsøgte at arbejde på forholdet? Det viste sig, at det ikke betød, at de var igang med at finde sammen igen - og parret gik endegyldigt hvert til sit.
Foto: AOP
Justin Timberlake og Jessica Biel
Justin og Jessica startede deres romantiske rejse sammen i 2007. De gik kort hver til sit i 2011, men splittet fra hinanden stod ikke på længe. De blev nemlig gift i 2012 og har været sammen siden - de er så søde sammen!
Foto: AOP
Drake og Rihanna
Det mest hemmelighedsfulde par på vores liste er Drake og Rihanna. Parret har været notoriske kendt for at gå stille med dørene, men romantiske rygter om stjerne-sangerne har svirret siden 2009. Er de sammen? Er de ikke sammen? Kom nu, Rihanna og Drake, fortæl os sandheden!
Foto: AOP
Justin Bieber og Selena Gomez
Vinderne af on/off kategorien er dette unge par. De har datet siden 2011, og efter hvad virkede som den endelige beslutning om at gå hver til sit i 2014, blev de to stadig spottet sammen. I 2018 giftede Justin sig dog med modellen, Hailey Bieber, så nu er de nok done for good.