Her er 14 kendte og kongelige par, som blev gift i 2017
Af Kirstine Juhl - 19/12/2017
Home / Kultur / Celebrity / Her er 14 kendte og kongelige par, som blev gift i 2017
ELLE ser tilbage på et år, som i dén grad stod i kærlighedens tegn. For i 2017 sagde et utal af kendte ja til hinanden og blev dermed levende beviser på, at det ikke kun er julen, som er hjerternes fest. Vi har her samlet et tilbageblik på de 14 bedste bryllupper fra året, der gik; fra Pippa Middleton til Serena Williams.
2017 stod på mange måder i kærlighedens tegn. Her så vi danske celebs som Mathilde Gøhler og Remee blive forlovet, og også Sofie Linde og Joakim Ingversen offentliggjorde deres forlovelse – og derefter nyheden om deres kommende barn.
Og 2017 blev da også året, hvor skandinaviens største stilikon, Pernille Teisbæk, blev gift med Philip Lotko i sensommeren på Bornholm – et overdådigt bryllup, hvor alle detaljer fra den tre-dage lange fest blev dækket eksklusivt i ELLEs december magasin.
Men også udenfor de danske grænser så vi kendte og kongelige, som gav hinanden deres endelige “ja” ved en officiel ceremoni; Kate Upton holdt overdådigt bryllup i Toscana, mens andre par valgte den mere intime ceremoni, hvor kun de nærmeste venner og familie var inviterede.
Og vi ville da lyve, hvis vi sagde, at vi her på redaktionen ikke allerede er ved at varme op til brylluppet mellem Meghan Markle og Prins Harry, som vi kan se frem til i 2018. Derfor synes vi, at den perfekte opvarmning til det næste, store bryllup er et tilbageblik på året, der gik, og de 13 bedste celebrity-bryllupper, vi så i 2017.
Swipe dig gennem galleriet og få alle detaljerne om, hvor skuespillerinden Alicia Vikander, tennis-darlingen Serena Williams og 12 andre kendte par sagde “ja” til deres udkårne, hvor parrene mødtes og flere søde facts.
Psst… Leder du stadig efter den helt rigtige julegave? Giv et abonnement, som varmer langt ind i det nye år. Klik på banneret herunder for at sikre dig den perfekte julegave til hende (eller ham), du holder mest af.